- I 2020 blev der udledt 5,3 mio. ton CO2e i Kina, som følge af dansk forbrug.
Sådan skriver Danmarks Statistik i en større analyse af det 'klimaaftryk' vi danskere afsætter. Et aftryk, der pga af vores store import nu er større ude i verden, end i Danmark.
Faldet - men kun i Danmark
For selvom det samlede klimaaftryk af det danske forbrug over de seneste ti år er faldet fra 79,1 mio. ton CO-ækvivalenter (COe) i 2010 til 65,4 mio. ton COe i 2020, skyldes faldet fra 2010 til 2020 alene et fald i de udledninger, der sker i Danmark.
- Emissionerne i udlandet er stort set uændrede i perioden.
- Således skabte dansk forbrug 40,8 mio. ton COe emissioner i udlandet i 2020, svarende til 62 pct. af dansk forbrugs samlede klimaaftryk.
Produktion til danskere giver drivhusgasser i andre lande
- Det skyldes, at det danske forbrug indeholder en stor del importerede produkter, som giver anledning til emissioner af drivhusgasser, når de produceres ude i verden, skriver Danmarks Statistik, der nævner beklædning og fodtøj som eksempel på varer, der skaber markant flere emissioner i udlandet end i Danmark.
Tøj og sko sviner i udlandet
For denne forbrugsgruppe gælder det nemlig, at danskernes forbrug i 2020 udledte 1,4 mio. ton CO2e i udlandet, svarende til hele 90 procent af alle de emissioner forbrugsgruppen skabte.
- Emissionerne er forbundet til både fremstilling og forarbejdning af materialer, produktion og transport.
- Emissionerne er således ikke alene knyttet til tøjfabrikkerne, men også til de øvrige led i produktionskæden.
T-shirt skal dyrkes, syes, farves og transporteres
- Fx vil en almindelig bomulds-t-shirt købt af en dansk forbruger have sat klimaaftryk flere steder i verden gennem b.la. dyrkning og høst af bomulden, selve produktionen af t-shirten (herunder både energi til at drive fabrikken og emissioner forbundet til produktionsprocesserne), efterbehandling som fx farvning og rensning, samt transport af t-shirten fra fabrikken til forhandler eller forbruger i Danmark, skriver Danmarks Statistik.