Vognmand Karl har kørt studenter i 25 år: Derfor gider han ikke mere

I gamle dage satte man pris på en sikker, erfaren chauffør. I dag skal man være totalt crazy chauffør for overhovedet at kunne udholde larmen og de vilde studenter, skriver Karl

- Efter 25 gode år med over 100 studenterkørsler uden uheld har jeg valgt at stå af ræset.

- Jeg kan simpelthen ikke hamle op med firmaer, der f.ex. går amok, ved at vise, hvordan man prøver at vælte en studentervogn eller kører ud over en kajkant.

- Jeg fatter heller ikke studenterne, der betaler overpris til sådanne firmaer.

- I mange tilfælde henter de jo chauffører uden erfaring direkte ind 'fra gaden", blot de har stort kørekort får de job pr. tlf.

Studenterne kravler rundt mens der køres
Sådan indleder vognmand Karl S, der med egne ord ikke gider køre med de håbefulde unge studenter, idet sikkerheden efter hans mening er sat over styr til fordel for musikanlæg med øredøvende musik, uerfarne chauffører samt fadølsanlæg(selvom man ved hvert stop bliver beværtet med uanede mængder alkohol):

- I gamle dage satte man pris på en sikker, erfaren chauffør.

- I dag skal man gerne være totalt crazy som chauffør for overhovedet at kunne udholde larmen, og studenterne kravler ud i opbygningen både til siden og ovenpå, mens der køres.

- Det foregår i gamle udtjente lastbiler, og den øredøvende musik, kan overdøve ethvert udrykningskøretøj. 

Foto: Per Rasmussen 112 - 30. jun. 2018 - kl. 16:06 Student faldet af lastbil under studenterkørsel

Se også: Ny ulykke på studentervogn: 19-årig slog hovedet mod bro

Det går mere end galt
- Det vil ende mere end galt inden længe, skriver Karl, og på Christiansborg er der også folk, der mener, at der skal kigges på de regler, der bliver kært efter:

- Festen skal ikke foregå på ladet af en lastbil, siger Færdselssikkerhedskommissionen formand, transportordfører Kim Christiansen (DF), men hvad siger du?

 

260 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere