Annonce:
Annonce:

Vognmand Pers kone er sød og rar og ikke kriminel: Sådan skal hun straffes

Vi har folk siddende i dette land, som er dybt kriminelle, og alligevel kan de ikke udvises af Danmark af diverse årsager, bl.a. hvis de har børn. Men hvorfor må min kone så ikke blive her - vi har også børn, skriver Per, hvis kone skal udvises fordi parret ikke kendte '3 måneders-reglen'.

Mor Maida, sønnerne Jonas og Samuel og far Per, der er selvstændig vognmand. Sønnerne danske statsborgere ligesom Per, men Maida er fra Panama, og derfor skal hun ud. Privatfoto
Mor Maida, sønnerne Jonas og Samuel og far Per, der er selvstændig vognmand. Sønnerne danske statsborgere ligesom Per, men Maida er fra Panama, og derfor skal hun ud. Privatfoto
Annonce:
Følg nationen!

- Jeg retter henvendelse til jer i håb om, at miraklernes tid ikke er forbi.

- Vi har lige fået en afgørelse fra Udlændingestyrelsen vedrørende opholdstilladelse til min kone.

Hvorfor vil man ødelægge vores liv?
- Hun har fået afslag og skal være ude af Danmark senest tirsdag den 21 November 2017.

- Vi er ikke kriminelle mennesker.

- Hvorfor vil man ødelægge vores liv?

Sådan indleder Per, selvstændig vognmand og far til to drenge, et brev om den 'udvisningsdom' Danmark netop har sendt til hans kone. Per og konen har nemlig begået den fejl, at de først søgte opholdstilladelse til hende, da hun sammen med familiens flyttelæs ankom fra Spanien i februar måned 2016.

Annonce:

Kriminelle kan ikke udvises fordi de har børn
De skulle - ifølge 3 måneders-reglen - have søgt allerede, da Per ankom i august 2015 - og den fejl betyder nu, at konen skal rejse ud på tirsdag. Per håber at omtale af sagen, kan få udlændingestyrelsen til at træffe en ny beslutning, og beder derfor om, at du deler denne artikel via Facebook til så mange som muligt. Du kan læse selve afslaget nedenfor. Pers brev fortsætter således: 

- Vi har folk siddende i dette land, som er dybt kriminelle, og alligevel kan de ikke udvises af Danmark af diverse årsager, bl.a. hvis de har børn.

- Men hvorfor må min kone så ikke blive her - vi har også børn?

- Hvorfor må de ikke have deres mor hos dem?

Min kone modtager IKKE hjælpe fra det offentlige
- Min kone er på ingen måde kriminel, har ikke modtaget noget af det offentlige, men vil egentlig bare gerne have opholdstilladelse, så vi kan forblive sammen som familie, og at hun kan søge arbejde, og bidrage til det danske samfund på lige fod med alle andre.

- Den eneste fejl vi har begået i hele denne lang sag er, at vi i starten - da jeg kom hjem til Danmark igen - ikke var klar over 3 måneders-reglen for hjemrejse.

Annonce:

- Vi skulle have søgt om min kones opholdstilladelse senest 3 mdr efter, at jeg var hjemvendt fra udlandet, og derfor overskred vi denne regel med godt 2 mdr, vi var simpelthen ikke klar over det.

- Kan et hel familieliv virkelig ødelægges på grund af det???

Spørg gud - min kone er sød og rar og vil gerne arbejde
- Spørg gud og enhver mand, min kone er noget af det rareste og sødeste mennesker, og har bestemt ikke nogen form for dårlige intentioner, men ønsker bare at være her sammen med os og passe sit.

- Det HELE beror på en misforståelse mht til den 3 mdr regel. Min kone har fra tidligere, permanent opholdstilladelse her i Danmark, og har da også dansk CPR nummer

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at hvis jeg havde vidst det, havde vi selvfølgelig indgivet ansøgningen rettidigt, men vi synes ikke det er rimeligt, at vi skal straffes så hårdt, som vi er blevet.

Hvad tænker du? Synes du Pers kone og Jonas og Samuels mor skal have lov til at bo i Danmark? 

 

Min kone og jeg mødtes i 1998, og forelskede os, vi blev gift 19 december 1998 på Aabenraa Rådhus.

Vi boede i Danmark indtil 2002, hvor vi flyttede til Spanien.

I Danmark fødte min kone vores 1. søn Jonas og siden i Spanien fik vi vores anden søn Samuel.

I 2015 rejser jeg hjem til Danmark sammen med vores store søn, for at starte arbejde og finde bolig til os.

Vi tilmelder os den 25. august 2015, min kone og den mindste søn bliver i Spanien.

Da jeg ikke havde fundet en bolig i DK, kunne de ikke komme med, og vi havde også en bolig i Spanien, som vi først kunne opsige når vi vidste noget omkring en bolig i DK.

Da jeg havde fundet en bolig i DK (1.november 2015), opsagde vi vores bolig i Spanien, hvor vi havde 3 mdr opsigelse (1.November 2015).

Min kone kommer og besøger os i Okt/Nov 2015, og min søn og jeg rejser ned til dem til jul, hvor jeg også får nedpakket vores hjem.

Omkring den 11. januar 2016 rejser vi tilbage til Dk, min kone bliver i Spanien og afventer flyttetransport, hvorefter hun og vores mindste dreng rejser til DK.

De kommer til DK den 12 februar hvor jeg henter dem i Hamborg lufthavn.

Nogle få dage efter tager vi ind på Haderslev kommune for at tilmelde dem. Vi får tilmeldt vores mindste søn (drengene er danske statsborgere), men min kone kan ikke tilmeldes.

De siger hun først have opholdstillladelse (hun har tidligere haft permanent opholdstilladelse i DK og har også dansk CPR nummer).

Vi tager direkte ned til Statsforvaltningen i Aabenraa og år fat i ansøgningsformulare. Det sker sidst i februar, først i marts 2016, og nu starter mareridtet.

I november 2016 får vi afslag fra statsforvaltningen, med begrundelsen, at vi har overtrådt 3 måneders-reglen.

Vi skulle have ansøgt om opholdstilladelse til min kone senest 3 måneder efter, at jeg var indrejst i DK - selv om min kone stadig opholdt sig i Spanien.

Den regel var jeg ikke klar over, og derfor fik vi ikke ansøgt på det tidspunkt.

I starten af december 2016 indgiver vi en klage via vores advokat til Statsforvaltningen, som ikke vil tage den op, og sender den videre til udlændingestyrelsen i KBH.

Nu har vi fået, at vide, at de har stadfæstet statsforvaltningens dom, og at vi skal forlade Danmark senest den 21 november 2017.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: