Vores søn har aldrig leget med sit legetøj

Det er kommunen, som der har taget vores søn fra os af, skriver et ungt forældrepar, der ikke aner, hvad de kan gøre, for at få deres søn på fem år hjem. i dag må de se ham 2 timer hver anden uge

Der står et fuldt udstyret  drengeværelse klar til B og S's søn. Men sønnen på fem har aldrig været der.
Der står et fuldt udstyret drengeværelse klar til B og S's søn. Men sønnen på fem har aldrig været der.

- Hej :)  

 - Vi er et par på 26 år og 29 år, og vi blev forældre til en dreng i januar 2014.

- Men kommunen havde allerede inden fødslen besluttet at vores barn skulle anbringes p.g.a vores unge alder.

- De mente at vi var umodne til at være forældre, dengang jeg var 20 år og min mand var 24 år.

Blev sendt på mor-og-barn-hjem med det samme
Sådan indleder B og S et brev til nationen! om den måde, systemet behandler børn og forældre på i dag – og den sorg de lever med, fordi de savner deres nu fem-årige søn.

nationen! kender navn og adresse på parret, men de optræder anonymt, af hensyn til sønnen og sagen – og derfor er den ansvarlige kommune også blevet bedt om at skrive et svar med gode råd til forældre til tvangsfjernede børn, som kan bringes anonymt.
Det har kommunen efter nogle dages betænkningstid ikke ønsket – men B og S brev fortsætter nemlig også således:

Men lykken var kort
- Da vores søn kom til verden i 2014 besluttede kommunen, at vi – hvis vi tog på et mor og barn hjem - kunne være sammen.

- Men lykken var kort.

- Da vi snakkede med pædagogerne på hjemmet om nogle blå pletter han havde et par steder på armene, fik vi at vide at vi lige skulle vente og se hvordan de blå pletter udviklede sig, men lige pludselig skulle vi til undersøgelser på forskellige sygehuse, og lige pludselig var vi mistænkt for ’bad child’.

Vi blev meldt for overgreb - og frifundet
- Vores lille søn blev så taget fra os efter bare seks uger, og anbragt hos en plejefamilie, og vi blev meldt til politiet for overgreb/vold på vores barn.

- Vi følte virkelig vores hjerter blev revet ud, så ondt gjorde det på os, for er det bedste, der nogensinde er sket i vores liv, og vi kunne aldrig nogensinde finde på at gøre vores eget barn noget.

- Vi blev frifundet ved politiet, hvilket vi ikke er overraskede over, da vi fra starten har været ærlige om at det eneste, vi har gjort, er at give vores søn kærlighed og tryghed.

Se også: Mor græd da brevet kom: Den 15-årige græd da politiet hentede hende

Men kommunen mener stadig vi er dårlige forældre
- Men kommunen bliver ved med at mene at vi er dårlige forældre.

- Vores hus føles tomt, når han ikke er her i hverdagen og man ikke kan opleve de ting man gerne vil opleve som forældre.

- Det er meget at miste på de snart 6 år.
- Vi må kun have samvær med vores søn hver 14 dag i 2 timer - det er ikke ret meget, og kommunen siger nej hver gang vi beder om mere tid.

Vi savner ham rigtig meget
- Vi får heller ikke meget at vide om hans hverdag eller hans tid i hans børnehave, infomationer som vi som forældre gerne vil følge med i.

- Vi vil gerne have at nationen! kontakter kommunen, så vi kan få vores søn hjem, der hvor han hører til.

- Vi savner ham rigtigt meget og hver eneste dag i vores liv, skriver B og S, men kommunen har ikke ønsket at kommentere brevet eller komme med gode råd til, hvad forældre til tvangsfjernede børn kan gøre, for at få deres barn/børn, hjem igen.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Der står et fuldt udstyret drengeværelse klar til B og S's søn. Men sønnen på fem har aldrig været der.
331 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere