Vred pensionist om billigere Lamborghini: Sænk momsen på rollatorer

Ældre Sagen forsøger at samle støtte til et oprør mod regeringens skatteudspil. Mere end 7500 er med - og de er vrede

Hvad hjælper det med lave afgifter på biler, når der er moms på  rollator, spørger en pensionist på Ældre Sagens Facebook-side Læserfoto/PR-foto
Hvad hjælper det med lave afgifter på biler, når der er moms på rollator, spørger en pensionist på Ældre Sagens Facebook-side Læserfoto/PR-foto

- Den dårlige regering er kun til for folk der arbejder og er rige.

- Er du syg eller pensionist, kan du bare sejle i din egen sø.

- De skal bare ud hele bundtet og prøve selv at tjene til livet og vejen

Mange føler at ældre bliver ført bag lyset
Sådan skriver Palle K i en af de 1008 kommentarer, der foreløbig er kommet til et opslag på Ældre Sagens Facebook-side, om regeringens skatteudspil.

'Chokerende': Denne million danskere får ingen skattelettelser

- Det er tydeligt at mærke, at rigtig mange føler, at ældre bliver overset og ført bag lyset, siger Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup, der opfordrer folk til at give opslaget et 'synes godt om/like' og dermed være med til, at landets over en million pensionister også får noget ud af en skattereform.

- Hvem har skabt det samfund vi har i dag?

- Det er ikke de hanekyllinger, der optræder bedrevidende på TV.

Moms på rollator
- Hvad hjælper det med fri arbejdsgiverbetalt telefon, når man er ude af arbejdsmarkedet.

- Hvad hjælper det med lave afgifter på biler, når der er moms på den rollator, man må køre, spørger Bjarne V. og Carl H opfordrer Dansk Folkeparti til at træde i karakter:

- Det er mere end dybt beklageligt at det borgerlige ministersammenrend i den grad er fuldstændig ligeglade med de folk der har knoklet røven ud af bukserne!

- Det er nu, at DF har deres allerstørste chance for, at vise om de tager de gamles vilkår alvorligt, så vi venter spændt på, hvad de finder ud af!!

Men hvad tænker du? Forstår du godt at mange pensionister føler sig svigtet?