Vrede beboere: Kan ikke komme ud

Vi har undværet elevator i snart en uge. Og 3 lungesyge beboere har derfor ikke kunnet komme ud og ned på gaden, og vi ved ikke, hvornår den bliver lavet, lyder det fra en gruppe frustrerede beboere i en fire-etagers ejendom på Østerbro i København

Klostergaarden har handicapvenlige boliger med udgang til altangang, hvortil der også er elevator. Men hvad gør de handicappede beboere, når elevatoren ikke virker? Privatfoto
Klostergaarden har handicapvenlige boliger med udgang til altangang, hvortil der også er elevator. Men hvad gør de handicappede beboere, når elevatoren ikke virker? Privatfoto

- Hej.

- Det startede d. 25 juni, hvor to beboere var udsat for et ’nødstop’.

- Elevatoren stoppede brat imellem 2 etager (en virkelig ubehagelig oplevelse), og der blev tilkaldt en tekniker.

- Han kom, kiggede og kunne konstatere, at det sikkerheds stempel, som er i elevatoren, var udløbet den 3/6-21.

- Han måtte derfor ikke lave den.

De er låst
Sådan indleder en gruppe frustrerede beboere fra Klostergården på Østerbro en mail til nationen! om sikkerhed, sårbarhed – og et boligselskab, som ikke tager deres situation seriøst.

For lige nu sidder der et ’ude af drift’-skilt på elevatoren, og ingen kan svare på, hvor længe det bliver siddende. Beboerne har prøvet at få svar fra deres driftschef og vicevært, men de kan ikke svare. Derfor håber de at et brev til boligselskabet FSB via nationen!, kan få elevatoren til at virke igen. Deres brev – som FSB svare på nedenfor - fortsætter nemlig således:

Dem der bruger rollator og er lungesyge
- Den 2 juli skete der så det at elevatoren igen gik i stykker og den tekniker, som blev kaldt ud tog beslutningen om at slukke elevatoren.

- Der sidder altså flere beboere som er afhængig af den. Beboere som er lunge syge og bruger rollator, og nu ikke kan komme på gaden, til lægen, tandlægen og i supermarkedet.

- Så de er låst i deres lejlighed, og den skal bare laves hurtigst muligt, skriver beboerne, og nationen! har spurgt FSB - der praler at at have 13.000 lejeboliger i København - hvorfor de ikke sikrer sig, at deres elevatorer er sikkerhedsstemplet – og hvad de synes en lungesyg beboer skal gøre, nu hvor elevatoren ikke dur – og hvornår elevatoren forventes klar igen:

Den virker på mandag
- Vi har taget fat i vores leverandør, Thyssen Krupp og de har garanteret, at elevatoren bliver repareret i dag og i løbet af weekenden, og godkendt på mandag, så den kommer til at virke igen.

- Vi kan godt forstå, at det kan være svært at undvære elevatoren, men så snart vi blev opmærksomme på problemet tog vi fat i Thyssen Krupp, og bad dem om at reparere elevatoren.

Om sikkerhedsstemplet

- Sikkerheden skal være i orden, det er der ingen tvivl om. Det skal vores leverandør sørge for. Derfor har vi straks vi blev bekendt med problemet været i dialog med dem, så vi så hurtigt som muligt kan få bragt orden på vores sikkerhedsgodkendelser, skriver FSB, men hvad tænker du?