Walde var klar til adoption: Nu forklarer politiet hvorfor den skulle dø

Heftig debat om politiets aflivning af Walde, der blev fundet påkørt. For Walde var i gode hænder og en familie stod klar.

- Hvornår er nok, nok? Hvornår vågner de danske politikere op?

- Hvornår er et liv, et liv? Uanset om du har 2 eller 4 ben.

- Og hvornår lærer vi, at acceptere værdigheden bag et firbenet liv, fremfor at lege dommer over liv og død.

Ingen ved hvem den 'nye' ejer er
Sådan indleder Sabine G et indlæg om Walde, der var en 2-årig gul labrador-retriver, der blev fundet fredag d. 19. oktober på Hærvejen i Rødekro, hvor han blev påkørt. Sabines indlæg - som nationen! har fået til at bringe - handler om myndighedernes måde at behandle hunde på. Og kritiserer at politiet aflivede Walde, mens gode mennesker, var i gang med at behandle ham og sørge for en ny familie. Politiets forklaring på aflivningen står nederst - Sabines indlæg fortsætter sådan:

- Familien der finder ham, indleverer ham på Rødekro Dyreklinik.

- Der er ingen tvivl om, at Walde har brækket sit ene forben, hvorfor dette stabiliseres og der bliver givet smertestillende.

- De går i gang med at efterlyse ejer, uden held, hvorfor politiet kontaktes. Registreret ejer oplyser til politiet, at hunden blev solgt sidste uge, men ingen ved, hvem denne 'nye" ejer er...

- Hvordan kan dette tillades?!

Walde går lige i hjertet - og mange henvender sig
- Da Walde går lige i hjertet på personalet og familien, der finder Walde, sættes alle midler ind, for at finde denne nye påståede 'ejer' af Walde, bl.a. via et opslag på Rødekro Dyrekliniks Facebook side.

- I den forbindelse er der MANGE der henvender sig, både for at blive Waldes nye familie, men også for at ville donere til operationen.

- En af klinikkens veterinærsygeplejersker tager Walde med hjem weekenden over, hvor han bliver knuselsket af familien og deres 2 små børn, får tiltrængt omsorg, kærlighed og mad.

- Walde trives i familien, hvor der både er anden hund, katte og som førnævnt, små børn.

Han viftede ikke et øre selvom hunhunden er i løbetid
- Han vifter ikke med et øre, end ikke selv om at hunhunden i huset er i løbetid, og at Walde går med et brækket ben. Walde er bare glad og tilfreds.

- Planen er, at der vil blive taget røntgen mandag morgen på klinikken i Tinglev, operationen vil blive udført efterfølgende og Walde ville derefter blive videreformidlet til en familie, som står klar med deres hjerterum til at give ham et langt og lykkeligt liv - og ja, familien var klar!

- Alt i mens at indsamlingen ville køre sideløbende.

Og den logrede og tillod at blive knuselsket
- Søndag aften, bliver klinikkens veterinærsygeplejerske kontaktet af Syd- og Sønderjyllands politi, som oplyser, at de vil få afhentet Walde, da de (Rødekro Dyreklinik) ikke må stå for videreformidling, og at sagen derfor må gå sin gang.

- Hvorfor?!

- Hvorfor må Rødekro Dyreklinik ikke stå for videreformidling af en hund, som er så livsglad, at den fortsat logrer og TILLADER voksne som små, at knuselske ham, til trods for omstændighederne?!

- Én hund, som der står en ny familie klar til, en hund, som der er lagt en plan for.. En hund på ikke engang 2 år.

Der var en plan og en fremtidig familie
- Walde afhentes af hundepensionatet, rekvireret af politiet. Walde aflives næste morgen, mandag d. 22. Oktober, ikke engang 3 døgn efter han bliver fundet.

- Hvordan kan man retfærdiggøre at aflive en hund, med en plan for røntgen og operation, en fremtidig familie, blot fordi denne nu er herreløs!?

- Hvorfor vælger politiet ikke at høre på veterinærsygeplejersken og se på den enkelte sag?

- Walde var ikke en af de såkaldte 'forbudte' racer, så intet juridisk burde modstride, at Walde videreformidles?

- Hvorfor er Dyreklinikkens dyrlæger og veterinærsygeplejerskers ord for, at Walde er en god og sød hund, ikke nok?

- Hvorfor ses der ikke på konteksten?

Handlede det om penge? Politiet ville ingen udgifter have haft
- Var det fordi, at det blev vurderet til at være for dyrt at redde Walde?

- Dyrt for hvem? Politiet ville ingen udgifter have haft, hvis blot de havde frigivet Walde, og Walde ville have været i live fortsat.

- Fordi Walde led? Så er det da komisk, at Walde ingen tegn på større smerter udviste, da først benet var stabiliseret?

- Var Walde blot frigivet, var han for længst over sine akutte smerter, for Walde var blevet opereret... for længst, skriver Sabine, og fra Syd- og Sønderjyllands Politi lyder forklaringen på aflivningen således:

- Hunden, der havde brækket benet, blev hentet af det dyreinternat, Syd- og Sønderjyllands Politi  samarbejder med.

Politiet: Waldes operation ville koste 30-50.000
- Da dyreinternatet fik den ind, fik de om mandagen den dyreklinik, de bruger, til at undersøge og røntgenfotografere hunden – hvad Rødekro ikke havde gjort.

- De havde blot stabiliseret bruddet med en forbinding.

- Det viste sig, at bruddet var alvorligt og meget kompliceret.

Og dyrlægen mente ikke den var egnet som familiehund
- Det ville i givet fald skulle opereres af specialister, og det ville komme til at koste mellem 30.000 og 50.000 kr. – måske mere, oplyser dyrlægen.

- Desuden var hunden i meget højt gear, og efter dyrlægens vurdering ikke umiddelbart egnet som familiehund.

- Derfor besluttede dyrlægen at aflive hunden, skriver politiet til nationen!, men hvad tænker du?

Var det OK at aflive Walde?

Skal Danmark have et dyrepoliti med en No Kill-politik?

Se resultat

Var det OK at aflive Walde?

Skal Danmark have et dyrepoliti med en No Kill-politik?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen