Wassim fik ret: Trafikbøden var ikke hans

Retten i Glostrup kalder det en meget beklagelig fejl, og har indberettet sig selv. De rodede nemlig rundt i bøderne

- Hej

- Politiet har sendt en forkert 'tilkendegivelse' (færdselsforseelse) til mig – den tilhører en hel anden person.

- Dette undrer mig at sådan noget kan ske i vores retssystem.

- Og jeg skriver til jer for at politiet og øvrige systemer skal være særlig opmærksom på sådan fejl kan forebygges.

Jeg skal ikke have bøde - jeg skal i retten
Sådan skrev Wassim til nationen! om den bøde på 2000 kr han modtog i e-boks forleden - en bøde han var lige ved at betale. men så kiggede han nærmere på forseelsen, og tjekkede navnet og fandt en ANDEN mands navn. Og så skrev han til nationen! nedenfor kan du se hvad retten i Glostrup har at sige om den brøler. Wassims brev fortsætter nemlig således:

Jeg overhalede ikke - det var en forbikørsel
- Jeg afventer selv en verserende færdselssag i retten og grundet covid 19 og sygdom er sagen ca. 1,5 år gammel.

- Jeg har ikke erkendt forholdet grundet de mener, at jeg har overhalet højre om, men jeg lavede en forbikørsel, som ikke er en overhaling, skriver Wassim.

 

Dommer: En meget beklagelig fejl
Retten i Glostrup har - efter nationens! henvendelse undersøgt forholdet. Og skriver:
- Der er sket en meget beklagelig fejl, da retten, som skulle sende en indkaldelse vedhæftet et bødeforelæg fra politiet til en borger, i stedet har vedhæftet et bødeforelæg, som angår en anden person.

- Retten modtager årligt tusindvis af sager med bødeforelæg fra politiet.

- Sagerne skal indscannes, for at retten kan sende indkaldelse til borgernes e-boks vedhæftet bødeforelægget.

Har indberettet sig selv
- Arbejdet søges gjort med største omhu, men retten må konstatere, at der alligevel er sket en fejl, da der i den konkrete sag er blevet vedhæftet et forkert dokument.

- Vi har straks underrettet de berørte personer, og vi har foretaget indberetning af databruddet, skriver retten, der naturligvis meget gerne vil have direkte besked, hvis en borger mener at have været udsat for en fejl fra vores side, så de kan undersøge det og hurtigst muligt rette op på en eventuel fejl.