Webshop provokerer: Tak for pengene

JD Sports-kunder raser over manglende svar - og manglende varer. Firmaet sender nemlig kun en besked med 'tak for ordren', når de har fået pengene, og så sker der ikke mere.

Da Christiano havde betalt de 700 kr fik han den her besked. Siden har JD Sports været helt tavse.
Da Christiano havde betalt de 700 kr fik han den her besked. Siden har JD Sports været helt tavse.

- Jeg kunne heller ikke få fat i dem. Meget frusterende.

- Jeg tror ikke jeg handler online hos JD mere... alt for bøvlet og ingen svarer...

Siden de tog pengene har jeg ikke hørt noget
Sådan skriver Line Ø i en kommentar på JD SportsDanmarks Facebook-profil. En kommentar til et opslag om tøj fra Adidas og NIKE, men Line Ø. er langtfra den eneste, der er ligeglad med opslagets text. Der er nemlig adskilligt mange andre, der også bare bruger kommentartråde til at brokke sig og bede om deres varer:

- Er der andre der, har købt hos JDsports, hvor de har trukket pengene, men hverken sendt e-mail eller ordrenummer m.m.?

'Tak - vi kontakter dig': Ja, men hvornår?
- De har sendt en SMS 'Tak for din ordre! Vi kontakter dig når din ordre er afsendt'.

- De svarer heller ikke når man kontakter dem, skriver Haraldur B. og Maria S bruger store bogstaver i sin kommentar:

- NU MÅ I KRAFTEDME KOMME IND I KAMPEN!!!!

- Det kan ikke tage over en måned at sende en ordre!!!

- Heller ikke det er selvom corona!! Andre butikker kan sgu sagtens finde ud af det!!
Betal vores penge tilbage, skriver hun.

I en mail til nationen! skriver Christiano V, at han betalte 700 kr for to bukser d. 24.12. Og at det eneste JD Sports har gjort, er at bekræfte at de har modtaget pengene:

Gav corona skylden i lang tid
- Jeg er stor fan af butikken - synes altid de kommer med de helt nye og specielle varer til Danmark.
- Men siden min bestilling 24 december, er der aldrig kommet noget.

- Jeg gav corona skylden i lang tid, men gik så ind på Facebook og så at jeg bestemt ikke var den eneste?

- Mærkeligt, jeg ikke kan få kontakt med dem - hverken på tlf eller e-mail, skriver Christiano, og nationen! har mandag skrevet til JD Sports ejer, JDPLC, der ikke er vendt retur endnu.

De oplyser dog på deres side, at deres overskud i 2020 er steget 31 procent i forhold til 2019, men hvad tænker du?

117 kommentarer
Vis kommentarer