Yousee sagde gravearbejde kostede 1500: Regning lød på 11.408 kr

Mette og hendes mor og far, Per og Birgit, fattede ikke den ekstra-regning på næsten 10.000 der dumpede ind ad brevsprækken. Nu siger Yousee undskyld, det var en fejl

Per og Birgit havde bøvl med internettet, og teknikeren sagde, der skulle graves og at de ville koste cirka 1500. Men så kom der lige en ekstra-regning.
Per og Birgit havde bøvl med internettet, og teknikeren sagde, der skulle graves og at de ville koste cirka 1500. Men så kom der lige en ekstra-regning.

- Kære nationen!

- Hvad skal jeg stille op, med yousee, de er hverken til og hugge eller stikke i.  

- Jeg fejlmeldte mine forældres internet, som ikke virkede. Efter noget tid kommer der en teknikker ud.

Teknikeren sagde der var fejl på kablet
- Han fortæller os, at der er en fejl på kablet 8 meter ude i vejen, og at de vil komme og udbedre dette.

- Mine forældre skulle derfor have trukket nye kabler ind og teknikeren siger, at der komme en regning for gravearbejdet fra starten af deres grund og ind til husmuren (ca. 2 til 3 meter.

Det ville koste cirka 1500
- Teknikeren anslår, at det ville koste ca. 1500 kr. og det accepterer vi. Den regning kom særskilt og er betalt.

 

Sådan indleder Mette, der skriver på vegne af sine forældre Per og Birgit, et læserbrev om at føle sig snydt, glemt og begravet i bureaukrati. For da regningen for gravearbejdet på 1500 kr var betalt, dukkede der sørme en ekstra regning på små 10.000 op. Og siden da har kommunikationen med yousee været meget vanskelig. Mettes brev til nationen! fortsætter derfor således:

 

Plus cirka 10.000 - i alt 11.408 kr
- Jeg sidder her med mine forældres regning fra YouSee på 9.896,50 kr.- en regning de mener vi også skal betale.

- Jeg har haft dialog med Yousee-kundeservice, som hverken vil fremvise den aftale eller andet hvor der står jeg har accepteret denne aftale.

Betal og klag til forbrugerklagenævnet
- De skriver, at jeg bare skal betale den, og så kan jeg jo henvende mig til forbrugerklage- nævnet bagefter. 

- Jeg skrev så, at jeg gerne ville i dialog med en som har et beslutningsansvar Dette har jeg så aldrig fået svar på.

Yousee: Den regning skulle vi ikke have sendt
- Og nu sidder jeg så med en rykker for betalingen, slutter Mettes brev, som nationen! i går sendte videre til yousee for en kommentar. Den kommentar er netop kommet, og yousee indrømmer, at de har begået en fejl:

- Vi skulle ikke have sendt en regning på de 10.000 kr. til Per og Birgit.

- Vi har sendt to regninger på godt og vel 1.500 og 10.000 kroner til kunden for etablering og installation af en stikledning, en forbindelse, ind til kundens hjem.

Den skulle grundejerforeningen have haft
- Det er en dum sag, for regningen på de 10.000 kroner skulle være sendt til grundejerforeningen og ikke slutkunden, som det er sket i dette tilfælde.

- Vi trækker derfor regningen på de 10.000 kroner tilbage, og jeg vil gerne sige undskyld til Per og Birgit for det her forløb, siger Povl Damstedt Rasmussen, kommunikationsrådgiver i TDC Group Communications til nationen!.

Hvad med dig? Har du også oplevet at få en regning, du ikke mener du skulle have haft? Og at det kan være svært at komme igennem med en klage til yousee/TDC?

65 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere