166 personer er døde under voldelige protester i Etiopien

Voldsomme uroligheder i Etiopien er udløst af drab på en populær musiker

Personer protesterede fredag foran Downing Street i London, hvor de kræver retfærdighed for den afdøde musiker. (Arkivfoto). Foto: Simon Dawson/Reuters
Personer protesterede fredag foran Downing Street i London, hvor de kræver retfærdighed for den afdøde musiker. (Arkivfoto). Foto: Simon Dawson/Reuters
Følg Nyheder

166 personer er døde under voldelige protester i Etiopien over de seneste seks dage.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet dpa. Det er en stigning fra de 81 dødsfald, der var konstateret onsdag.

De voldsomme uroligheder er udløst af drabet på en populær musiker, Haacaaluu Hundeessaa.

Drabet, der skete mandag aften, har fået frustrationerne op til overfladen blandt oromo-folket, der er Etiopiens største etniske gruppe. Den dræbte musiker tilhørte oromo-folket.

Musikerens følgere har beskyldt sikkerhedsstyrker og 'et politisk motiv' for at stå bag drabet.

Størstedelen af dødsfaldene er registreret i Oromia-regionen, hvor uroen er størst. Her er 156 døde. 145 af de døde er civile, mens 11 er sikkerhedsstyrker.

Det oplyser Girma Gelam, politikommissær i Oromia, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ti er døde i hovedstaden, Addis Ababa, herunder to politifolk. Situationen i hovedstaden søndag er rolig, rapporterer dpa.

Girma oplyser, at 167 personer er kommet alvorligt til skade. Dertil er 1084 personer blevet anholdt.

Oromoerne klager over undertrykkelse fra regeringens side og siger, at de længe har været sat uden for politisk indflydelse.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.