25.000 soldater skal forhindre uro under Bidens indsættelse

Sikkerheden omkring Joe Bidens indsættelse onsdag er uden fortilfælde. Nationalgarden er indkaldt i stor stil

På nogle punkter vil indsættelsen af Joe Biden som USA's 46. præsident minde om tidligere indsættelsesceremonier:

Han vil blive taget i ed på trapperne foran kongresbygningen og senere sætte kursen mod Det Hvide Hus.

Men da begivenheden finder sted, blot to uger efter at tilhængere af den afgående præsident, Donald Trump, stormede kongresbygningen - og i lyset af en global pandemi - vil den være meget anderledes.

Det skriver BBC.

Stormløbet på kongresbygningen har efterladt mange med spørgsmålet om, hvordan det kunne ske. Fem mennesker mistede livet under urolighederne.

Derfor er det heller ikke overraskende, at USA's forbundspoliti, FBI, har sat alt ind for at forsvare sig mod planlagte demonstrationer på indsættelsesdagen, onsdag.

Øget sikkerhed
Det er FBI, der har det overordnede ansvar for sikkerheden på dagen, men denne gang vil sikkerheden blive styrket af Nationalgarden og politiet i Washington D.C.

Soldater fra Nationalgarden begyndte allerede at ankomme til forbundshovedstaden i sidste uge, og i alt er 25.000 soldater blevet indkaldt op til indsættelsen.

Til sammenligning var der 8000 soldater fra Nationalgarden til Trumps indsættelsesceremoni, skriver BBC.

USA's forsvarsministerium, Pentagon, har givet tilladelse til, at flere af soldaterne foran kongresbygningen er bevæbnet.

Allerede inden angrebet på Kongressen havde Joe Biden bedt sine tilhængere om at blive hjemme fra indsættelsesceremonien.

Alle skal testes
Traditionelt er kommende præsidenter interesseret i at have mange deltagere til ceremonien. For eksempel var Donald Trump meget optaget af, at hans indsættelsesceremoni havde det største publikum nogensinde, mens amerikanske medier modsagde ham.

Men til Bidens indsættelse viser billeder, at denne ceremoni bliver markant anderledes. Omkring 100 stole er sat op foran Kongressen med stor afstand til hinanden.

De få gæster skal desuden bære mundbind og have foretaget en negativ coronatest kort før begivenheden.

For at kompensere for de udeblivende tilskuere står der 200.000 flag på plænen foran kongresbygningen.

Selve bygningen er omsluttet af et massivt hegn, som hærmininster Ryan McCarthy har beskrevet som en indhegning 'uden fortilfælde'. Desuden er Det Hvide Hus også blevet hegnet ind op til indsættelsen.

Donald Trump, der onsdag træder af som præsident, agter ifølge CNN at benåde tidligere chefstrateg Steve Bannon som en af sine sidste gerninger i embedet. Foto: Carlos Barria/Reuters Samfund Trump benåder berygtet rådgiver

Den tidligere general Lloyd Austin står til at blive USA's første sorte forsvarsminister, hvis han bliver godkendt ved høringen. Foto: Greg Nash/Ritzau Scanpix Nyheder Bidens forsvarsminister vil fjerne ekstremister i hæren

Trump lover i afskedstale, at bevægelsen, som er begyndt med Trump, langtfra er ovre. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix Politik Trump nævnte ikke Biden i afskedstale

Et stort antal kampsoldater væbnet til tænderne er klar til at sætte alt ind på at skræmme potentielle urostiftere og militante ekstremister væk under Joe Bidens indsættelse som USA's nye præsident onsdag eftermiddag. Foto: Brendan McDermid/Ritzau Scanpix Politik Forberedt på krig: Skræmmer amatør-krigere væk

FAKTA: Nationalgarden tjener både USA og delstaterne

På grund af bekymringer om Joe Bidens og andres sikkerhed er 25.000 soldater fra Nationalgarden indkaldt i Washington D.C. op til Bidens indsættelse som præsident.

Bliv klogere på Nationalgarden her:

* Nationalgarden er en særlig del af USA's væbnede styrker. Den har både en rolle i forhold til delstater og på føderalt plan.

* Det meste af tiden står Nationalgarden under delstaternes kontrol, og en guvernør kan for eksempel indkalde den til at hjælpe i forbindelse med naturkatastrofer.

* En præsident kan indkalde Nationalgarden til føderale missioner i både ind- og udlandet.

* Gardens historie strækker sig helt tilbage til 1600-tallet. Garderne organiseredes efter den amerikanske borgerkrig (1861-1865). I de første årtier blev den brugt til bekæmpelse af social uro, især i forbindelse med arbejdskonflikter.

* Nationalgarden har også deltaget i indsatser uden for USA's grænser. Blandt andet i Første og Anden Verdenskrig, Koreakrigen og i Irak og Afghanistan.

* Per juni 2020 er der over 450.000 soldater og piloter, som er en del af Nationalgarden.

Kilde: Gyldendals Den Store Danske, www.nationalguard.mil, CNN.

FAKTA: Her er USA's 46 præsidenter

Med sin indsættelse som præsident i USA bliver Joe Biden præsident nummer 46 - men blot den 45. mand, der får titlen som USA's præsident.

Det skyldes, at præsident nummer 22 og 24 er den samme mand.

Her er listen over alle de personer, der har bestredet, hvad der i dag betragtes som verdens mest magtfulde embede:

* Fra 20. januar 2021-: Joe Biden (demokrat).

* 2017-2021: Donald J. Trump (republikaner).

* 2009-2017: Barack Obama (demokrat).

* 2001-2009: George W. Bush (republikaner).

* 1993-2001: Bill Clinton (demokrat).

* 1989-1993: George H.W. Bush (republikaner).

* 1981-1989: Ronald Reagan (republikaner).

* 1977-1981: Jimmy Carter (demokrat).

- Den ældste nulevende tidligere præsident.

* 1974-1977: Gerald Ford (republikaner).

* 1969-1974: Richard Nixon (republikaner).

- Den hidtil eneste præsident, der er trådt tilbage. Det skete som resultat af den såkaldte Watergate-skandale.

* 1963-1969: Lyndon B. Johnson (demokrat).

* 1961-1963: John F. Kennedy (demokrat).

- Under et besøg i Dallas, Texas, bliver præsidenten skudt og dør af sine skader.

* 1953-1961: Dwight D. Eisenhower (republikaner).

* 1945-1953: Harry S. Truman (demokrat).

* 1933-1945: Franklin D. Roosevelt (demokrat).

- Mod slutningen af 2. verdenskrig dør Roosevelt i embedet af en hjerneblødning.

* 1929-1933: Herbert Hoover (republikaner).

* 1923-1929: Calvin Coolidge (republikaner).

* 1921-1923: Warren G. Harding (republikaner).

- Præsidenten omkommer af et hjerteanfald.

* 1913-1921: Woodrow Wilson (demokrat).

* 1909-1913: William Howard Taft (republikaner).

* 1901-1909: Theodore Roosevelt (republikaner).

* 1897-1901: William McKinley (republikaner).

- Han bliver skudt i et attentat. Han dør efterfølgende af koldbrand i skudsåret.

* 1893-1897: Grover Cleveland (demokrat).

- Den hidtil eneste præsident, der er valgt i to usammenhængende perioder. Han er dermed både den 22. og 24. præsident.

* 1889-1893: Benjamin Harrison (republikaner).

* 1885-1889: Grover Cleveland (demokrat).

* 1881-1885: Chester A. Arthur (republikaner).

* 1881-1881: James A. Garfield (republikaner).

- Han bliver skudt og dræbt i et attentat.

* 1877-1881: Rutherford B. Hayes (republikaner).

* 1869-1877: Ulysses S. Grant (republikaner).

* 1865-1869: Andrew Johnson (demokrat).

* 1861-1865: Abraham Lincoln (republikaner).

- Han bliver skudt af John Wilkes Booth under teaterstykket 'Vores Amerikanske Fætter' og dør efterfølgende.

* 1857-1861: James Buchanan (demokrat).

* 1853-1857: Franklin Pierce (demokrat).

* 1850-1853: Millard Fillmore (Whig-partiet).

* 1849-1850: Zachary Taylor (Whig).

- Omkommer af et pludseligt maveonde.

* 1845-1849: James K. Polk (demokrat).

* 1841-1845: John Tyler (Whig).

* 1841-1841: William Henry Harrison (Whig-partiet).

- Præsidenten dør af en lungebetændelse, han pådrager sig under sin indsættelsestale.

* 1837-1841: Martin Van Buren (demokrat).

* 1829-1837: Andrew Jackson (demokrat).

* 1825-1829: John Quincy Adams (demokratisk republikaner).

* 1817-1825: James Monroe (demokratisk republikaner).

* 1809-1817: James Madison (demokratisk republikaner).

* 1801-1809: Thomas Jefferson (demokratisk republikaner).

* 1797-1801: John Adams (føderalist).

* 1789-1797: George Washington (føderalist).

Kilder: Det Hvide Hus.

1 af 4 Kun få gæster vil deltage i Joe Bidens indsættelsesceremoni som følge af coronapandemien. For at kompensere for de udeblivende tilskuere står der 200.000 flag på plænen foran kongresbygningen. Foto: Allison Shelley/Reuters
2 af 4 Kongresbygningen er blevet omsluttet med et massivt hegn, som hærmininster Ryan McCarthy har beskrevet som en indhegning "uden fortilfælde". Foto: Roberto Schmidt/Ritzau Scanpix
3 af 4 Onsdag bliver Joe Biden taget i ed som USA's 46. præsident. Foto: Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix
4 af 4 I alt 25.000 soldater fra Nationalgarden er blevet indkaldt op til Joe Bidens indsættelse onsdag i Washington D.C. Foto: Nathan Howard/Ritzau Scanpix
8 kommentarer
Vis kommentarer