Annonce:
Annonce:

69-årig britisk politiker stukket ned og dræbt i kirke

Den konservative parlamentariker David Amess er død efter at være blevet stukket ned. 25-årig mand er anholdt

69-årige David Amess blev stukket ned under et møde. Hans tilstand er umiddelbart ukendt. Foto: Richard Townshend/Ritzau Scanpix
69-årige David Amess blev stukket ned under et møde. Hans tilstand er umiddelbart ukendt. Foto: Richard Townshend/Ritzau Scanpix
Annonce:

Det britiske, konservative parlamentsmedlem David Amess er død efter at være blevet stukket flere gange under et møde i sin valgkreds.

Det oplyser politiet i Essex i det østlige England.

69-årige Amess var opstillet i valgkredsen Southend West i Essex.

Han blev angrebet under et vælgermøde i kirken Belfairs Methodist Church i Leigh-on-Sea. Det ligger godt 60 kilometer øst for hovedstaden London.

- En mand er blevet anholdt på mistanke om drab, efter at en mand blev stukket ned i Leigh-on-Sea, skriver politiet i Essex i en pressemeddelelse.

Politiet blev kaldt ud til gerningsstedet kort efter klokken 12.05.

Annonce:

- Vi fandt en mand, der var såret. Han blev behandlet af nødberedskabet, men døde desværre på gerningsstedet. En 25-årig mand blev hurtigt anholdt, efter at betjente ankom til gerningsstedet, lyder det fra politiet.

Den 25-årige er i politiets varetægt, og der ledes ikke efter flere personer.

Amess blev første gang valgt til parlamentet i 1983.

Af hans hjemmeside fremgår det, at hans primære interesser drejer sig om dyrevelfærd og om at begrænse adgangen til abort.

Det er ikke første gang, at britiske parlamentarikere bliver angrebet.

I 2016 døde arbejderpartiet Labours parlamentsmedlem Jo Cox, da hun blev skudt og stukket flere gange. Angrebet skete, få dage før briterne ved brexit-afstemningen skulle stemme om at forlade EU eller ej.

41-årige Jo Cox var fortaler for at forblive en del af EU.

Gerningsmanden, Thomas Mair, der blev dømt til livstid i november 2016, råbte 'Storbritannien først' under angrebet. Mair var 53 år under angrebet og er blandt andet blevet beskrevet som værende fascineret af nazismen.

Annonce:

I 2010 blev parlamentsmedlemmet Stephen Timms fra Labour stukket ned på sit kontor i sin valgkreds. Han overlevede angrebet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: