Han har 499 tatoverede flag, han kan bunde en flaske ketchup på 39 sekunder, og han har fragtet en pizza fra New Delhi til San Fransisco på 27 timer.
Det er bare få af 75-årige Har Prakash Rishis mere end 20 verdensrekorder, som han har dedikeret sit liv til at opnå.
Har Prakash Rishi, som bor i Delhi i Indien, er så opsat på at slå diverse skøre rekorder, at han endda har fået fjernet sine tænder for at kunne fylde munden med så mange stearinlys og sugerør som overhovedet muligt.
Verdens største Barbie-fan inviterer indenfor: Her er mit vilde lyserøde hjem
Forståeligt nok er ikke alle lige begejstrede for den aldrende mands alternative livsstil.
- Det er ikke glade for det, især når de ser mine mange tatoveringer i ansigtet. De siger, jeg ikke skal lade mig tatovere i ansigtet mere. De tager mig ikke med til fester og arrangementer. Min kone taler ikke til mig længere, siger Har Prakash Rishi med henvisning til sin familie.
Selvom de mange rekorder skubber hans familie væk, har han dog besluttet sig for at fortsætte af en helt særlig grund:
- Jeg er en gammel mand. Jeg dør snart, men jeg vil have at folk skal huske mit navn i flere årtier. Hvis jeg kun lavede én rekord ville jeg hurtigt blive glemt.
Se den specielle mand gennemføre vilde rekorder i klippet ovenfor