Annonce:
Annonce:

99 mennesker savnes efter 12 etagers hus kollapser i Florida

Mindst en person er død efter kollaps nær Miami, og myndighederne siger, at håbet om at finde savnede blegner

Det var denne bygning på 12 etager, der natten til torsdag delvis styrtede sammen i Miami Beach. Flere hundrede redningsarbejdere leder efter overlevende. Foto: Miami-Dade Fire Rescue/Reuters
Det var denne bygning på 12 etager, der natten til torsdag delvis styrtede sammen i Miami Beach. Flere hundrede redningsarbejdere leder efter overlevende. Foto: Miami-Dade Fire Rescue/Reuters
Annonce:

Myndighederne i den amerikanske delstat Florida oplyser til avisen Washington Post og andre medier, at der er 99 savnede, efter en stor bygning på 12 etager delvist kollapsede tidligt torsdag i Miami Beach.

Der er mindst en omkommet, mens 10 personer meldes kvæstet.

Det er lykkedes at gøre rede for 53 beboere, som er i sikkerhed. Men det står ikke klart, hvor mange der befandt sig i bygningen, da den kollapsede natten til torsdag.

Tidligere lød det fra myndighederne, at 51 mennesker var savnet.

Den administrative leder i Miami-Dade, Sally Heyman, fortalte, at redningsfolk ikke havde kunnet få kontakt med de 51 personer, som 'formodentlig' boede i bygningen.

Bygningen ligger ud til stranden i Surfside i Miami Beach, og flere hundrede redningsfolk var torsdag i gang med at grave sig gennem murbrokkerne.

Den er 12 etager høj og består af mere end 100 lejligheder, skriver den lokale avis Miami Herald. Bygningen er fra 1981.

Der har været en blandet beboersammensætning i bygningen. Heriblandt familier, som kun tilbringer vintermånederne i Florida. De kendes også som 'snowbirds'.

- Håbet er der, men det blegner, konstaterede Heyman tidligere på dagen over for CNN.

Den delvist kollapsede bygning er en del af en boligenklave med 5700 beboere.

Det vides endnu ikke, hvad der har fået bygningen til at styrte sammen.

En lokal beboer ved navn Santo Mijil forklarer til avisen Miami Herald, at hans kone arbejdede i bygningen, og hun var indenfor, da den kollapsede.

- Hun sagde, at hun hørte en stor eksplosion. Det føltes som et jordskælv.

Hun blev herefter evakueret fra bygningen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: