Ellemann er årets nytårstorsk.

Hvis du, kære læser, synes, at den sætning lyder en smule bekendt, så kan forklaringen være, at det er syvende gang, budskabet i en eller anden form bringes i Ekstra Bladet.

Der var da heller ingen overraskelse at spore, da jeg i forgårs ringede til Forsvarsministeriet for at overbringe det glade budskab om, at forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) havde fået flere stemmer end de 10 andre kandidater til at blive Ekstra Bladets Nytårstorsk.

Og det gik også hurtigt med at finde et egnet tidspunkt og sted for den højtidelige overrækkelse af de synlige beviser på Ellemanns valgsejr.

Historisk
Derfor stod jeg i går eftermiddag i Rigsdagsgården ved Christiansborg iført smoking og balsko med en ordentlig slambert af en torsk i mine hænder.

Godt fem kg. For 820 kroner torsk.

Foran mig stod en glad og stolt Jakob Ellemann, som tydeligvis nød den tale, jeg havde forberedt:

’Kære Jakob Ellemann.

Det her er historisk på så mange planer, at man kan blive helt svimmel.

Din far, Uffe Ellemann, blev af Ekstra Bladets læsere kåret til Nytårstorsk ikke færre end fem gange. Også din søster, Karen Ellemann, har fået torsken, og nu træder du ind i rækken.

Det er store torskebukser at fylde ud, men du gjorde det i din egen ret i forbindelse med Folketingsvalget.

Intet af det, du sagde, lovede og mente før valget, havde gyldighed efter valget. Det var som om du var en helt anden mand, og du satte ny dansk rekord i løftebrud på tid. En rekord, der bliver svær at slå.

Jeg ringede hvert år til din far, når nytårstorsken var fundet, for at få hans kommentar som ubestridt, dansk mester i torsk. Sandheden i ære var han typisk misfornøjet med valget, når vi ser bort fra i 2010, da hans datter vandt. Desværre kan jeg ikke ringe i år, men jeg tror, han ville have været stolt.’

Hædersbevisning
Jeg tror nok, jeg tør sige, at vi begge havde en klump i halsen, da jeg lempede den store fisk over i armene på Jakob Ellemann, som rømmede sig og sagde:

– Tusind tak. Den er jeg meget beæret over, og det at modtage torsken samme år, som min far døde. Det er særlig stort.

– Og det er en ære. Jeg ved godt, ikke alle ville tage det på den måde, men jeg er vokset op med Ekstra Bladets Nytårstorsk som en hædersbevisning af de mere løjerlige, og den sætter jeg virkelig pris på.

Så overrakte tegner Morten Ingemann den smukke tegning af den nyvalgte torsk samt to flasker brændevin, som også er en del af præmien, og så var vi alle lidt mere rørte.

Fiskeblod
På det tidspunkt var både Ellemann og jeg voldsomt fedtet ind i fiskeblod, så han inviterede ind til en håndvask på Christiansborg.

Nu er den første torsk i hus. Har du planer om at gå efter din fars rekord?

– Nah, det bliver nok for krævende.

Men dine to makkere i regeringen, Mette Frederiksen og Lars Løkke, har begge scoret torsken to gange. Hva’ øh ...?

– Ja, det er klart. Dem satser jeg på at overhale, svarede Jakob Ellemann på en måde, så han grangiveligt lød som sin far.

Selve torsken gav Ellemann videre til Veteranhjem København på Frederiksberg. Også der bragte den glæde.

Ellemann var 'savannens store dyr'