Annonce:
Annonce:

Amnesty: Taliban har dræbt tidligere sikkerhedsfolk og civile

I alt 13 mennesker mistede ifølge Amnesty livet, da Taliban-krigere skød mod en menneskemængde i august

Taliban benægter drab på tidligere sikkerhedsfolk og civile i landsbyen Kahor i Khidir-distriktet. (Arkivfoto) Foto: Staff/Reuters
Taliban benægter drab på tidligere sikkerhedsfolk og civile i landsbyen Kahor i Khidir-distriktet. (Arkivfoto) Foto: Staff/Reuters
Annonce:

Den militante islamistiske bevægelse Taliban står bag drab på 13 mennesker fra den lokale Hazara-befolkning i Afghanistan.

Det konkluderer organisationen Amnesty International på baggrund af ny dokumentation.

Drabene fandt ifølge Amnesty sted den 30. august i landsbyen Kahor i Khidir-distriktet, efter at Taliban havde generobret magten i Afghanistan.

11 af de dræbte var tidligere medlemmer af de afghanske sikkerhedsstyrker. Ni af disse blev dræbt ved regulær henrettelse, skriver Amnesty i en pressemeddelelse.

To civile blev desuden dræbt, herunder en 17-årig pige, da de forsøgte at flygte.

Begrænser mobilbrug
Taliban benægter drabene, som Amnesty dokumenterer ved hjælp af vidneudsagn, foto og video.

Annonce:

- Disse koldblodige henrettelser er yderligere bevis på, at Taliban begår den samme type forfærdelige overgreb, som de var berygtet for, da de sidst var ved magten i Afghanistan, siger Amnestys internationale generalsekretær, Agnès Callamard, i pressemeddelelsen.

Det er ifølge Amnesty vanskeligt at dokumentere Talibans hårde greb om magten, da bevægelsen har begrænset brugen af mobiltelefoner i mange regioner.

Alligevel kan organisationen dokumentere, at Taliban-krigere åbnede ild mod en menneskemængde i slutningen af august.

Kvinder afvist
På billeder ses flere af de dræbte med skudsår i hovederne.

- Taliban krænker igen og igen rettighederne for de afghanere, som de opfatter som modstandere.

- De dræber sågar mennesker, som allerede har overgivet sig. Taliban hævder, at de ikke angriber ansatte under den tidligere regering, men disse drab modsiger disse påstande, siger Agnès Callamard.

Taliban overtog magten i Afghanistan i midten af august. Her lovede dets ledere, at de ville være mere moderate, end senest de var ved magten. Det var fra 1996 til 2001.

Annonce:

Der har siden været flere eksempler på det modsatte. Blandt andet har kvinder ikke fået lov at vende tilbage på job, og modstandere af regeringen er blevet straffet hårdt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: