Radioaktivt affald siver ud af kæmpe atomanlæg i USA

Plutonium til amerikanske atombomber blev produceret på Hanford Nuclear Reservation under Anden Verdenskrig

Seks beholdere på et stort amerikansk atomanlæg er utætte, og der slipper radioaktivt affald ud i atmosfæren.

Omkring 60 procent af alt atomaffald i USA er opbevaret på Hanford Nuclear Reservation, som ligger ved Columbia River i delstaten Washington.

De lokale myndigheder slår dog fast, at lækket i affalds-beholderne ikke umiddelbart udgør nogen sundhedsmæssig risiko.

Den amerikanske regering byggede Hanford-anlægget under Anden Verdenskrig som en del af et hemmeligt projekt, der havde til formål at udvikle verdens første atombombe.

Det endte med, at der på Hanford blev produceret plutonium til en af de to atombomber, som blev kastet over Japan - det dødbringende angreb over Nagasaki.

Plutonium-produktionen fortsatte under Den Kolde Krig, og i dag er området omkring atomanlægget det mest forurenede areal i USA. Det vil koste milliarder af dollar og tage årtier at rengøre Hanford, skriver The Daily Mail.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere