Bookmakere spår kanonvalg til S

Kun hvis man spiller for en mindre milliard kroner, er der for alvor penge at tjene hos bookmakerne, hvis Frank Jensen bliver ny overborgmester i hovedstaden.

Frank Jensen og Socialdemokraternes øvrige borgmester-kandidater er bookmaker-favoritter til valget 17. novemberFoto: Mogens Flindt
Frank Jensen og Socialdemokraternes øvrige borgmester-kandidater er bookmaker-favoritter til valget 17. novemberFoto: Mogens Flindt

Socialdemokratiet bliver den store vinder ved kommunalvalget og bevarer eller generobrer borgmesterkæderne i landets tre største byer. Det mener spildudbyderen Ladbrokes, der traditionen tro giver danskerne mulighed for at spille på resultatet ved kommunalvalget den 17. november.

Der kan spilles på, hvem der løber med flest stemmer på landsplan samt i de store byer. Ifølge Ladbrokes får Socialdemokraterne generelt et kanonvalg og slår Venstre i antal stemmer på landsplan til odds 1,50 gange pengene igen.

Bliver Venstre valgets store stemmesluger, får kunden pengene 2,20 gange igen.

Også valget i de største byer bliver ifølge spillefirmaet et rent socialdemokratisk triumftog. I kampen om overborgmesterkæden i København udpeges Frank Jensen til en suveræn vinder over Venstres Pia Allerslev. Jensen kaster kun pengene af sig til odds 1,03, mens Allerslev giver pengene hele 9 gange igen. Lige så sikre er Ladbrokes på, at Nicolai Wammen bliver trygt siddende på borgmesterstolen i Århus. Også han giver kun pengene tilbage med 1,03, mens udfordreren, Venstres Gert Bjerregaard, giver pengene 9 gange igen, hvis han overrasker ved valget.

I Odense er der i opgøret Boye versus Boye en anelse mere spænding om udfaldet. Socialdemokraten Anker Boye er dog Ladbrokes favorit til odds 1,15, mens den nuværende konservative borgmester, Jan Boye, giver odds 3 gange pengene igen, hvis han fortsætter som borgmester efter valget.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere