Breiviks far vil ikke lade sig afhøre af norsk politi

Jens Breivik vil kun lade sig afhøre af fransk politi i sagen mod sønnen

Anders Breiviks far, jens Breivik, vil kun lade sig afhøre af fransk politi. (Foto: AP)
Anders Breiviks far, jens Breivik, vil kun lade sig afhøre af fransk politi. (Foto: AP)

Det norske politi har beklaget sig over, at det franske bureaukrati har forhindret dem i at afhøre Anders Breiviks far, der bor i Frankrig, men nu siger hovedpersonen selv, at det overhovedet ikke er aktuelt.

- Jeg er blevet kontaktet af norsk politi, men jeg har sagt, at jeg ikke vil lade mig afhøre af dem. Skal jeg afhøres må det blive af fransk politi, siger Jens Breivik til det norske nyhedsbureau, NTB.

Jens Breivik har heller ikke tænkt sig at møde op til retssagen mod sin søn i Oslo, ligesom han heller ikke har tænkt sig at besøge ham i fængslet.

I et interview til norsk Tv2, har han tidligere fortalt, hvor tynget han er af sagen, og om sine tanker omkring sønnens handlinger.

- I de værste perioder tænker jeg, at i stedet for at slå så mange mennesker ihjel, burde han har taget sit eget liv

Retssagen indledes den 16 april.

0 kommentarer
Vis kommentarer