Flertal for at blive i Afghanistan

De danske soldater skal forsætte deres mission i Afghanistan, mener et flertal af danskerne. Der er dog en forståelse for, at der efterlyses en exit-strategi

De danske soldater bør blive i Afghanistan, mener et flertal af danskerneModelfoto: EB
De danske soldater bør blive i Afghanistan, mener et flertal af danskerneModelfoto: EB

Den seneste tids debat har ikke svækket danskernes opbakning til den danske krigsindsats i Afghanistan. I en ny Megafon-måling lavet for Politiken og TV 2 mener 49 procent, at de danske soldater skal blive.

Politisk set er VK-vælgerne mest positive. De Radikales og DF's vælgere er knap så positive, mens S-vælgerne hælder til, at soldaterne skal hjem. SFs og Enhedslistens vælgere foretrækker ifølge målingen klart en hurtig hjemsendelse af de danske styrker, skriver TV2 Nyhederne.

Ifølge målingen har 67 procent af danskerne i høj eller meget høj grad forståelse for, at der nogle steder i forsvaret efterlyses en exit-strategi. Denne holdning ligger i tråd med, at der er et flertal på 53 procent, der ikke mener, at den samlede krigsindsats har øget demokratiets vilkår i Afghanistan.

Debatten om missionen i Afghanistan er blusset op, efter at den ene præsidentkandidat i Afghanistan Abdullah Abdullah forleden trak sig, og Hamid Karzai blev udpeget som vinder af valget og en planlagt anden valgrunde aflyst. Derudover efterlyser talsmænd for to soldaterorganisationer en klar strategi med indsatsen og en strategi for tilbagetrækning.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere