Poul Madsen: Forskning er usexet

Forskerne kan ikke finde ud af at sælge deres budskab, og er det politikernes eller mediernes rolle at lave en hjælpekampagne til fordel for ofrene i Syrien? Det er de to emner, der bliver debatteret i den første udgave af tv-programmet 'Poul & Professoren'. Desuden bliver en meget omtalt dansker kåret som hykler

Hvad sker der, når chefen for landets største tabloide medie og en professor debatterer? Mødet mellem de to meget forskellige verdener kan du se i tv-klippet oven over denne artikel.

Tabloidchefen er Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen, og professoren er Vincent Hendicks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet. Mange kender ham også som vært på en række DR- og DK4-programmer.

- Det bør da være regeringen, der bruger nogle af sine udviklingsmidler på at hjælpe giftgasbørn. Det kan da ikke være Ekstra Bladet og andre medier, der igen og igen skal lave store shows for at få penge op af danskernes lommer, lyder det blandt andet fra Poul Madsen i programmet.

Se også: TV: Ekstra Bladet tænder, hvor andre slukker

Professoren og chefredaktøren har præcis tre minutter til at debattere to emner. Idéen til 'Poul & Professoren' kom efter en samtale mellem Poul Madsen og Vincent Hendricks.

- Jeg spurgte Poul, om det ikke kunne være interessant at finde ud af, om to så forskellige personer fra to så foreskellige arbejdspladser overhovedet kunne blive enige om noget som helst eller bare få en konstruktiv debat, forklarer Vincent Hendricks.

Bedøm selv i klippet over denne artikel.

0 kommentarer
Vis kommentarer