Selv Shaun Harrington har erkendt, at det var en rigtig dårlig ide.
Den 27-årige australier risikerede liv og lemmer, da han dykkede efter hajer kun beskyttet af et spinkelt fuglebur i havet ud for Snapper Rocks.
Shaun Harrington, der beskriver sig selv som en uforbederlig vovehals, har fortalt lokale medier, at han ville kravle ind i et lille fuglebur, så han kunne lave en video af det vanvittige stunt.
Og han fik drama for alle pengene. En 2,5 meter lang tigerhaj svømmede rundt i området og gik straks til angreb på manden med buret.
- Jeg tænkte 'lad mig komme væk', da jeg så hajen svømme mod mig og torpedere buret, siger han til Channel 9 News.
- Det er nok den dummeste ting, jeg nogensinde har gjort mig, tilføjer den bindegale australier.