Miss America forsvarer kæk teenage-dreng

Skønhedsdronningen forsvarer nu den kække teenage-dreng, der inviterede hende til skolebal

Miss America kan ikke tage til skolebal i Pennsylvania på grund af sit travle skema. (Foto: AP).
Miss America kan ikke tage til skolebal i Pennsylvania på grund af sit travle skema. (Foto: AP).

En uskyldig invitation førte i torsdags til, at 18-årige Patrick Farves blev bortvist fra sin skole i tre dage. Nu får den modige beundrer en forsvarstale fra uventet side.

- Jeg har hørt om konsekvenserne og har kontaktet skolen i håb om, at de vil genoverveje deres beslutning, skriver Miss America, Nina Davuliri på Facebook.

Hun forklarer også, hvorfor hun ikke kunne takke ja til den fine invitation.

Se også: Bortvist for at invitere skønhedsdronning til skolebal

- En elev inviterede mig til skolebal i torsdags og gav mig en blomst, da jeg optrådte i York, Pennsylvania. Jeg blev smigret, selv om jeg desværre ikke kan komme til ballet på grund af mit travle rejse-skema, skriver hun.

Fik stående bifald
Central York High School kendte til Patrick Farves romantiske planer i forvejen og havde advaret ham om ikke at gøre det. Derfor fik han den hårde dom, da han alligevel bejlede til skønhedsdronningen under stående bifald fra sine skolekammerater.

Farves undskyldte bagefter for at have forstyrret i torsdagens arrangement, hvor Nina Davuluri var på besøg for at tale om, hvor vigtigt det er at fokusere på videnskab, teknologi og matematik.

- Det har været vigtigt og givende at møde elever i hele landet. Jeg bliver inspireret dagligt af entusiasmen og ambitionerne hos de kloge unge mennesker, jeg er så heldig at møde på mine rejser, skriver Miss America på Facebook.



Den smukke Miss America forsvarer nu sin modige beundrer. (Foto: AP).
Den smukke Miss America forsvarer nu sin modige beundrer. (Foto: AP).


0 kommentarer
Vis kommentarer