IS langt farligere end Al-Qaida

Afslørende dokumenter: Terroristerne opbygger en velfungerende stat for otte millioner med sygesikring, bryllupshjælp og socialhjælp

IS på vej ind i Raqqa i Syrien. Bevægelsen har efterhånden erobret et område med otte millioner indbyggere. FOTO: AP
IS på vej ind i Raqqa i Syrien. Bevægelsen har efterhånden erobret et område med otte millioner indbyggere. FOTO: AP
Følg Nyheder

Afslørende dokumenter viser, at terrorbevægelsen Islamisk Stat ikke kun kalder sig en stat, men af den er ved at opbygge en velorganiseret stat, der både støtter sig til terror og til velfærd. Mellemøsten har fået en terroristisk velfærdsstat for otte millioner mennesker.

FN har i weekenden advaret mod, at IS er den hidtil alvorligste trussel mod stabiliteten i Mellemøsten. Og organisationen har i modsætning til Al-Qaida formået at erobre og fastholde land, samt løse terrororganisationers største problem: Finansieringen.

Aarhusiansk selvmordsbomber
I juni angreb den irakiske kommandostyrke, Falkene, 'krigsministeren' i SI, den tidligere Saddam-general Abdel Rahman al-Bilavy i dennes skjul lidt nord for Bagdad. Bilavy blev dræbt under aktionen, og Falkene fandt en righoldig samling af dokumenter, videoer og usb-sticks. De afslører, hvor stærkt et greb IS har om de erobrede områder i Syrien og Irak.

Falkene fandt bl.a. en video med den unge aarhusianer, Victor Kristensen, som tidligere i år døde under en selvmordsaktion. Den lyse, skandinaviske dreng spiller en stor rolle i propagandaen.

De to tyske medier, tv-stationen ARD og avisen SZ har fået adgang til store dele af samlingen.

Handler som en stat
- Islamisk Stat siger ikke kun, at de er en stat, de handler også som en stat, siger terrorforskeren, professor Peter Neumann, Kings College, London.

- Hvis nogen for to år siden ville have sagt mig, at vi nu ville have en terroristisk stat midt i Mellemøsten, ville jeg have erklæret den pågældende for forrykt, siger Peter Neumann også.

Dokumenterne viser, at IS tager sig af sine egne, men også af resten af befolkningen. Forretningsfolk bliver afpresset store bidrag, men pengene kommer de fattigere til gode. IS leverer sygesikring, socialhjælp, tilskud til bryllupper og støtte til dræbte og fangers familier.

Mere til velfærd end til våben
IS fører nøje lister over våbenindkøb, og de køber dyrt ind. Men bevægelsens regnskaber viser, at den bruger et endnu større beløb på velfærdsydelser. Og for mange unge mænd er IS vejen ud af arbejdsløshed. Mister de livet i en selvmordsaktion, får familien store tilskud.

- Det er en fejltagelse at opfatte IS som en bande brutale mordere. De handler rationelt, også når de begår ugerninger, siger professor Neumann med henvisning til IS's fire offentlige halshugninger af vestlige gidsler.

Organisationen svømmer i penge. Det viser dens nøje førte indkøbslister og dyrt vestligt isenkram. Der er ingen smalle steder, når der skal købes moderne våben. Magasinet Newsweek anslår, at IS tjener 6 mio. dollar om dagen ved at smugle olie til nabolande. Dertil kommer den lokale afpresning, og endelig har IS nogle 'rige onkler' i Kuwait og Qatar.

Qatar køber VM i fodbold og IS
Især springer minidiktaturet Qatar i øjnene. Regeringen gør intet for at hindre oliesheiker i at sende en flydende strøm af penge til IS, skriver verdens største tænketank, Rand, i en netop offentliggjort analyse. Qatar har åbenbart råd til det hele: Det har købt VM i fodbold, VM i håndbold og nu er det ved at finansiere en terrorstat.

Inden for IS er der en klar struktur. De mest velhavende provinser støtter de mere fattige. Hver eneste provins har sin egen efterretningstjeneste og sin egen propagandaafdeling. Samtlige aktioner bliver ledsaget af en fotograf, så der straks kan lægges videoer ud på nettet. IS har netop afholdt en præmiekonkurrence om den mest effektive propagandavideo.

 

 

 

 

 

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.