Australske myndigheder: Bliv væk!

Den australske regering vil gå videre med genåbningsplan trods høje smitte- og indlæggelsestal

Folk holder i bilkø for at blive testet for coronavirus nær Sydneys berømte strand Bondi Beach. Foto: Mohammad Farooq/Ritzau Scanpix
Folk holder i bilkø for at blive testet for coronavirus nær Sydneys berømte strand Bondi Beach. Foto: Mohammad Farooq/Ritzau Scanpix
Følg Nyheder

Rekordhøje smittetal i Australien lægger pres på flere delstaters hospitaler og testcentre. Det skriver nyhedsbureauet AP.

I Australiens mest folkerige delstat, New South Wales, er der det seneste døgn blevet registreret 23.131 nye smittetilfælde, mens den næststørste delstat, Victoria, har opdaget 14.020 nye smittede.

På hospitalerne i New South Wales er 1344 coronapatienter i øjeblikket indlagt. Det er 74 patienter flere end den tidligere rekord, der blev sat i september under smittebølgen, der blev drevet af deltavarianten.

Med tirsdagens coronatal har Australien passeret en halv million smittede siden pandemiens begyndelse. Der bor i alt 25 millioner i Australien, og halvdelen af dem bor i New South Wales og Victoria.

På baggrund af de mange coronaindlagte opfordrer sundhedsmyndighederne i New South Wales borgere til at undgå at opsøge hospitalet for behandling, medmindre det er strengt nødvendigt, skriver AP.

Landets lægeforening oplyser desuden, at et stort antal sundhedsmedarbejdere er i karantæne efter at være blevet smittet, hvilket gør det svært for de resterende medarbejdere at yde den tilstrækkelige patientbehandling.

Den australske regering sagde mandag, at den havde tænkt sig at gå videre med genåbningsplanerne trods de høje coronatal. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det blev blandt andet begrundet med, at den dominerende omikronvariant giver et mildere sygdomsforløb.

- Vi er nødt til at stoppe med at tænke på coronatal og i stedet tænke på alvorlig sygdom, leve med virusset, tage vare på vores eget helbred og sikre, at vi holder nøje øje med symptomer, sagde Australiens premierminister, Scott Morrison, mandag til tv-kanalen Channel Seven ifølge Reuters.

Han fortalte videre, at hans regering ikke havde tænkt sig at gøre kviktest gratis for at lette presset på testcentre.

- Vi er på et stadie i pandemien, hvor vi ikke bare kan gå rundt og gøre alting gratis, sagde han.

Samtidig gjorde han det også klart, at han ønsker at gå videre med genåbningen for at få gang i den australske økonomi, der har været hårdt ramt af flere nedlukninger.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?