Bekymret over variant: Storbritannien indfører indrejseforbud

Fund af ny coronavariant i Sydafrika får Storbritannien til at lukke for indrejse fra seks lande i området

Fra fredag indfører Storbritannien indrejseforbud fra seks afrikanske lande. (Arkivfoto) Foto: Peter Nicholls/Reuters
Fra fredag indfører Storbritannien indrejseforbud fra seks afrikanske lande. (Arkivfoto) Foto: Peter Nicholls/Reuters
Følg Nyheder

Fundet af en ny coronavariant i Sydafrika fik torsdag Storbritannien til at indføre et indrejseforbud.

Forbuddet gælder rejsende fra Sydafrika og fem andre lande i det sydlige Afrika.

Indrejseforbuddet gælder fra fredag ved middagstid. Ud over flypassagerer fra Sydafrika omfatter forbuddet de rejsende, der flyver fra nabolandene Namibia, Botswana, Zimbabwe, Lesotho og Eswatini.

Der er endnu ikke fundet tilfælde af den nye corona-variant i Storbritannien.

Epidemiolog Neil Ferguson fra det britiske universitet Imperial College London siger, at den nye variant har et hidtil uset antal af mutationer.

Derfor støtter han regeringens indrejseforbud.

- Regeringens tiltag med at begrænse rejser fra Sydafrika er klogt, siger han.

Den britiske sundhedsminister, Sajid Javid, siger til pressen, at mutationerne kan betyde lavere beskyttelse fra covid-19-vaccinerne.

- Det peger i retning af, at den (varianten, red.) kan være mere smitsom, og at vores nuværende vacciner kan være mindre effektive, siger han.

Han understreger, at der stadig er behov for mere forskning om varianten, før det endegyldigt kan afgøres, om vaccinernes effektivitet kan være i fare.

Det sydafrikanske udenrigsministerium kalder det 'forhastet', at Storbritannien fra fredag indfører indrejseforbud fra Sydafrika og fem andre afrikanske lande efter fundet af en ny coronavariant.

- Beslutningen virker forhastet, da WHO endnu ikke har taget stilling og rådgivet om foranstaltninger, hedder det i en erklæring fra ministeriet tidligt fredag.

Sydafrika siger, at det vil kontakte den britiske regering og forsøge at overtale den til at genoverveje rejserestriktionerne.

Indrejseforbuddet gælder ikke britiske statsborgere. De kan fortsat vende hjem til Storbritannien, men skal gå i karantæne, når de rejser ind i landet. Det oplyser Sajid Javid ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Han opfordrer desuden folk, der er rejst til Storbritannien fra et af de seks lande inden for de seneste ti dage, til at lade sig teste med en PCR-test.

Torsdag oplyste sydafrikanske forskere, at de havde fundet et lavt antal smittetilfælde med den nye variant. Forskerne er nu gået i gang med at undersøge de mulige konsekvenser.

Varianten er også blevet fundet i Botswana, som ligger nord for Sydafrika, og i Hongkong.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.