Biden lover Ukraine fuld støtte i tilfælde af russisk invasion

USA vil "reagere resolut", hvis Rusland invaderer Ukraine, siger Joe Biden i et opkald med Ukraines præsident

Biden har tidligere sagt, at en eskalering langs den ukrainske grænse ville medføre storstilede sanktioner
Følg Nyheder

USA's præsident, Joe Biden, har i en telefonsamtale med Ukraines leder, Volodymyr Zelenskij, søndag lovet, at USA og dets allierede vil 'reagere resolut', hvis Rusland invaderer Ukraine yderligere.

Det oplyser Det Hvide Hus i en udtalelse.

Opkaldet mellem de to ledere kommer, få dage efter at Biden holdt et møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, hvor de to diskuterede spændingerne ved den russisk-ukrainske grænse.

Her har Rusland de seneste måneder opmarcheret cirka 100.000 soldater.

Det har fået Ukraine og dets allierede til at frygte, at en russisk invasion kan være nært forestående.

I opkaldet genbekræftede Biden også den amerikanske regerings forpligtelse til Ukraine om at hjælpe landet med at beskytte dets 'suverænitet og territoriale integritet'.

Det siger talskvinde i Det Hvide Hus Jen Psaki søndag.

På Twitter takker Ukraines præsident Zelenskij for støtten.

- Vi sætter pris på den urokkelige støtte til Ukraine.

- De første internationale samtaler i år med Biden beviser, hvor specielt vores forhold er, skriver præsidenten søndag.

Han tilføjer, at de to præsidenter også diskuterede, hvad de i fællesskab kan gøre for at opretholde freden i Europa, forhindre yderligere eskalation og opmuntre til reformer.

Rusland har længe afvist beskyldningerne om at have planer om en invasion i Ukraine. Landet hævder, at soldaterne ved den ukrainske grænse er en beskyttelse mod Vesten og især Nato.

Situationen har vakt minder om begivenhederne i 2014, da Rusland med magt annekterede den ukrainske halvø Krim.

Den 10. januar skal ministre og embedsmænd fra USA og Rusland mødes i Geneve i Schweiz for at finde løsninger på den anspændte situation.

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.