Boris Johnson afviser at gå - vil videre med arbejdet

Vi - og i særdeleshed jeg - fortsætter arbejdet, siger premierminister i parlamentet efter kritik af fester

Boris Johnson bliver spurgt ind til, om han vil trække sig.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, gjorde det onsdag klart, at han ikke har nogen intention om at træde tilbage.

Han er under pres på grund af en række omstridte sammenkomster eller fester i Downing Street under covid-19 nedlukningerne sidste år.

Under en spørgetime i parlamentet onsdag lød der igen krav om, at Johnson træder tilbage.

Premierministeren har undskyldt for de omstridte sammenkomster. Men i det store hele har hans regering gjort det godt og går ikke af, mener han.

- Vi har truffet hårde beslutninger, og vi har gjort det rigtige i de store, afgørende spørgsmål og vi - og i særdeleshed jeg - fortsætter arbejdet, siger Johnson.

Oppositionslederen Keir Starmer, som leder arbejderpartiet Labour, beskylder premierministeren for at ændre forklaringer om de omstridte sammenkomster og for at vildlede parlamentet.

Johnson har 'ikke udvist andet end foragt for den anstændighed, ærlighed og respekt, der definerer dette land', mener Starmer.

Johnson afviser blankt Starmers udlægning.

Til et direkte spørgsmål om, hvorvidt han ville træde tilbage, svarede Johnson: 'Nej'.

- Jeg nægter det ikke og af mange forskellige grunde er der folk, som måske ønsker at få mig fjernet, men grunden til, at han (Starmer) vil have mig væk, skyldes, at han ved, at denne regering er i stand til at levere det, som den har lovet, sagde Johnson videre til bifald fra sine partifæller.

En højtstående embedsmand, Sue Gray, er i færd med at undersøge de sammenkomster og fester, der har været holdt i Downing Street 10 under nedlukningen.

Hendes rapport ventes offentliggjort inden længe. Men onsdag var den endnu ikke leveret til Downing Street, meddeler Johnsons stab.

De mange sager, der belaster Johnson, har fået ikke kun Labour til at kræve hans afgang. Også nogle af premierministerens egne konservative partifæller vil af med ham.

Hvis 54 konservative medlemmer af parlamentet skriver under på, at de har mistet tilliden til Johnson, udløser det en tillidsafstemning i partiet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+