Annonce:
Annonce:

Britisk parlament stemmer ja til handelsaftale med EU

Boris Johnson har underskrevet handelsaftalen med EU, efter at den med stort flertal er vedtaget i Underhuset

De fem vigtigste ting, du skal vide om Brexit-aftalen
Annonce:

Det britiske Underhus har onsdag med stort flertal stemt ja til den handelsaftale med EU, der træder i kraft, når overgangsperioden udløber ved nytår.

Kort efter satte premierminister Boris Johnson sin underskrift på aftalen, side om side med underskrifterne fra EU's ledere, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Om jeg har læst den? Svaret er ja, siger Johnson.

I Underhuset har 521 stemt for og 73 imod. Det er et overvældende flertal på 448 stemmer, rapporterer tv-stationen BBC.

I oppositionspartiet Labour havde partileder Keir Starmer bedt sine medlemmer om at stemme for aftalen. Det var på forhånd ventet, at enkelte medlemmer ville trodse den opfordring og stemme imod, skriver BBC.

Lederne af Det Skotske Nationalparti, det nordirske DUP og Liberaldemokraterne havde bedt deres medlemmer om at stemme imod aftalen.

Annonce:

Skotland har længe talt imod et brexit og har flere gange i de seneste år luftet muligheden for en ny afstemning om skotsk uafhængighed, efter at Storbritannien besluttede at forlade EU.

Aftalen skal også til afstemning i parlamentets andet kammer, Overhuset. Her ventes den ligeledes at blive vedtaget.

Dernæst skal den have dronning Elizabeth II's formelle godkendelse.

Det er ventet, at aftalen vil blive til lov ved midnat.

- Vi ser en global fremtid for os selv, siger premierminister Boris Johnson efter afstemningen.

- Dette er ikke enden på Storbritannien som et europæisk land, siger han til BBC efter afstemningen i Underhuset.

- Vi er på mange måder indbegrebet af europæisk civilisation, eller hvordan man nu skal sige det, og det vil vi fortsat være.

Den 1. januar er Storbritannien ude af den overgangsordning, der har holdt landet i EU's indre marked og toldunion siden det formelle farvel til EU for 11 måneder siden.

- Brexit er ikke afslutningen, men en begyndelse, sagde Boris Johnson i den særlige parlamentssamling onsdag.

Annonce:

- Det er nu vores ansvar at sikre, at vi får det bedste ud af den magt, vi har genvundet. Af de redskaber, vi har taget tilbage i vore hænder.

Fra EU's side skal EU-Parlamentet også behandle aftalen, men det sker først efter nytår.

Aftaledokumenterne blev fløjet fra Bruxelles til London for at blive underskrevet af premierminister Boris Johnson onsdag formiddag, da de var blevet underskrevet af EU's ledere.

I alt blev tre aftaler underskrevet i Bruxelles og London onsdag.

Ud over handels- og samarbejdsaftalen, som blev klar juleaftensdag, er der to separate aftaler om informationsdeling og atomsamarbejde i Euratom.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: