Annonce:
Annonce:

Byer i brand: Trump sætter styrker ind

En skudepisode i den amerikanske by Kenosha har udløst store protester på gaden såvel som i sportsverdenen

Her bliver Jacob Blake skudt syv gange i ryggen af en betjent foran sine tre børn. Privatoptagelse
Annonce:

USA's præsident, Donald Trump meddeler onsdag, at han vil indsætte føderale politistyrker i Kenosha for at 'genoprette lov og orden'.

Samtidig har det amerikanske justitsministerium indledt en føderal efterforskning af en skudepisode søndag i den amerikanske by Kenosha i Wisconsin.

Her blev den sorte amerikaner Jacob Blake skudt syv gange i ryggen af en betjent foran sine tre børn. Justitsministeriet i Wisconsin har tidligere denne uge også indledt en efterforskning af hændelsen.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Bar på kniv
Ved denne efterforskning er det blandt andet kommet frem, at Blake var i besiddelse af en kniv, der blev fundet på stedet. Det siger statsadvokat Josh Kaul fra Wisconsin på et pressemøde onsdag lokal tid ifølge nyhedsbureauet dpa.

Statsanklageren siger, at politiet ankom søndag til stedet efter at have modtaget en anmeldelse fra en kvinde om en 'uønsket mand'.

Annonce:

Politibetjentene forsøgte at anholde Blake og brugte ifølge statsanklageren en strømpistol mod ham uden held.

Kaul siger, at Blake gik hen mod førersædet i sin bil, hvor de tre børn sad, og 'lænede sig fremad', hvilket fik en betjent til at affyre sit våben syv gange mod Blake. Alle skud ramte i ryggen.

Ifølge Kaul lå Blakes kniv ved førersædet. Betjenten, der affyrede skuddene, er blevet identificeret og sendt på orlov.

Hændelsen har udløst store protester på gaden såvel som i sportsverdenen.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Et amerikansk flag er indhyllet i flammer i byen Kenosha, der de seneste dage har oplevet store protester, efter at politiet søndag eftermiddag skød en sort mand i ryggen. Foto: Stephen Maturen/Reuters/Ritzau Scanpix
Et amerikansk flag er indhyllet i flammer i byen Kenosha, der de seneste dage har oplevet store protester, efter at politiet søndag eftermiddag skød en sort mand i ryggen. Foto: Stephen Maturen/Reuters/Ritzau Scanpix

Foto: Kamil Krzaczynski/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Kamil Krzaczynski/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Mike De Sisti/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike De Sisti/Reuters/Ritzau Scanpix

Byer i brand
Flere byer i USA har de seneste dage oplevet massive uroligheder oven på skudepisoden.

Bevæbnede personer kunne onsdag ses protestere foran retsbygningen i Kenosha.

Basketballligaerne NBA og WNBA har udskudt alle onsdagens slutspilskampe, mens tennisstjernen Naomi Osaka har trukket sig fra en semifinale i WTA-turneringen Western & Southern Open.

Overlevede
Blake overleverede episoden, men blev delvist lam, skriver Reuters.

Ifølge familiens advokater er det uvist, hvorvidt Jacob Blake kommer til at gå igen, men det vil 'kræve et mirakel', siger de.

Familien kræver, at betjenten, der skød Blake, bliver anholdt, og at alle betjentene, der var til stede under skyderiet, bliver fyret.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

... Se billederne

Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: