Chok-vurderinger truer boligejerne

Nye ejendomsvurderinger vil ramme boligejerne hårdt, forudser parcelhusejernes formand

Chok-regning på vej til boligejerne, frygter parcelhusformand og boligøkonom. Foto: Joachim Adrian
Chok-regning på vej til boligejerne, frygter parcelhusformand og boligøkonom. Foto: Joachim Adrian

Glem alt om topskattelettelser og andre milde gaver i regeringens 2025-plan.

Når de nye ejendomsvurderinger rammer boligejernes indbakke i 2017, vil de blive spist op af galoperende ejendomsskatter og et stærkt decimeret rentefradrag.

Det frygter Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening.

– Det kommer til at gøre ondt. En kombination af stigende ejendomsvurderinger og mindre rentefradrag vil betyde, at det bliver helt umuligt for f.eks. enlige, som bliver ekstremt hårdt ramt, at eje en bolig i de større byer.

Dansk politik Det betyder Løkkes plan for din familie

Spiser skattelettelser op

Han bliver bakket op af Mikkel Høegh, boligøkonom og afdelingsdirektør i BRFkredit.

– Regeringen siger, at ejendomsvurderingerne skal tættere på de faktiske priser. Sker det, vil det hurtigt spise de bebudede lettelser i topskatten. Det er langt fra givet, at den samlede pakke vil være en nettogevinst for boligejerne, når man tager de kommende ejendomsvurderingerne med, siger Mikkel Høegh.

Det er regeringen selv, der bebuder, at de nuværende ejendomsvurderinger er for lave for mange ejendomme, og for dem kan de nye vurderinger blive en dyr fornøjelse, når der igen kommer gang i de regelmæssige ejendomsvurderinger.

– Ser vi på områder i og omkring København er priserne steget med helt op til 40 procent de seneste år, siger Mikkel Høegh.

nationens! Lars A synes forslaget om at beholde en topskat op 15 procent for indtægter over 1 million er helt fin. Også selv om han tjener 1.6 mio. nationen Tjener 1.6 million: Fint jeg får mindre skattelettelse end andre

Priser steget markant

Ejendomsvurderingerne har været suspenderet siden Rigsrevisionen leverede en sønderlemmende kritik i 2013. Siden har man arbejdet på at udarbejdet et nyt system, der rammer det reelle prisniveau bedre.

Det førte bl.a. til nedsættelsen af det såkaldte Engberg-udvalg, som i 2014 beregnede, at boligpriserne allerede på det tidspunkt i gennemsnit lå 9,3 pct. over vurderingerne. Og siden er priserne bare steget.

– Formentlig er der nogen, der har betalt for meget i grundskyld, og som skal have penge tilbage. Det er typisk i udkantsdanmark, hvor boligmarkedet har stået stille.

– Men der, hvor langt de fleste mennesker bor, kan man godt belave sig på en ordentlig ekstra-regning.

Lars Løkke under det pressemøde, hvor han præsentere sin omfattende 2025-plan (Foto: Tariq Mikkel Khan) Dansk politik Hans Engell: Løkke har politisk dødsforagt

Som skrædder i helvede

Ifølge 2025-planen har regeringen afsat 17 mia. kr. til at afbøde virkningen, men det forslår som en skrædder i Helvede, mener Mikkel Høegh.

– Det vil være et meget lille plaster på såret uden synderlig betydning.

Allan Malskær frygter også, at regeringen har åbnet sluserne for nye milliard-indtægter fra boligejerne.

– Danskerne betaler allerede 42 milliarder kr. om året i boligskatter. Efter vores opfattelse skal der hives meget mindre hjem. Vi betaler ekstremt meget i ejendomsskatter i Danmark i forhold til samtlige andre lande, vi sammenligner os med. Derfor skal beløbet ned og ikke op.

 Ekstra Bladet var på gaden i Christiansfeld for at spørge danskerne hvad de mener om Løkkes 2025-plan. Hør reaktionerne her. Video: Anders Brohus