Corona stopper svensk statsministers besøg i Berlin

Sveriges nye statsminister skulle lørdag have mødt Tysklands nye forbundskansler, men corona kom på tværs

Sveriges nye statsminister, Magdalena Andersson, var fredag i Bruxelles og skulle lørdag have besøgt de tyske socialdemokraters partikongres. Men det besøg måtte aflyses, efter at en person i hendes delegation blev konstateret smittet med coronavirus. Foto: Aris Oikonomou/Ritzau Scanpix
Sveriges nye statsminister, Magdalena Andersson, var fredag i Bruxelles og skulle lørdag have besøgt de tyske socialdemokraters partikongres. Men det besøg måtte aflyses, efter at en person i hendes delegation blev konstateret smittet med coronavirus. Foto: Aris Oikonomou/Ritzau Scanpix
Følg Nyheder

Med kort varsel er Sveriges nye statsminister, Magdalena Andersson, blevet nødt til at aflyse et besøg i Berlin lørdag.

Årsagen er, at en person i hendes delegation er blevet testet positiv for coronasmitte.

Andersson har selv fået et negativ test. Men hun bliver nødt til at lade sig isolere, indtil endnu en test kan afgøre, om hun er smittet eller ej. Derfor er det planlagte besøg i Berlin aflyst.

- Hele delegationen vil blive testet igen ved ankomst til Sverige, lyder det ifølge nyhedsbureauet TT i en meddelelse fra regeringen i Stockholm.

I Berlin skulle Andersson have mødt Tysklands nye forbundskansler, Olaf Scholz. Begge er socialdemokrater, og begge er nye i deres embeder.

Den svenske statsminister skulle også have holdt tale ved de tyske socialdemokraters, SPD's, partikongres. Den finder sted i Berlin i weekenden.

Hun skulle også have haft et møde med SPD's nyvalgte partiformænd, Lars Klingbeil og Saskia Esken. De to blev valgt lørdag.

Fredag var Magdalena Andersson i Bruxelles, hvor hun blandt andre mødtes med EU-præsident Charles Michel og kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Hvis den svenske statsminister bliver testet negativ for smitte, skal hun efter planen tilbage til Bruxelles igen onsdag. Her indledes to dages topmøde.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.