Danmark sender 100 millioner klimakroner til klodens fattigste

Danmarks bidrag til klimafonden for de mindst udviklede lande er 50 millioner kroner mindre end sidste år

Klimaforandringer gør det vanskeligt at skaffe vand og forringer høsten i afrikanske lande. Danmark annoncerer mandag på COP26 et bidrag på 100 millioner kroner til FN-klimafond til verdens fattigste lande. Foto: Guillem Sartorio/Ritzau Scanpix
Klimaforandringer gør det vanskeligt at skaffe vand og forringer høsten i afrikanske lande. Danmark annoncerer mandag på COP26 et bidrag på 100 millioner kroner til FN-klimafond til verdens fattigste lande. Foto: Guillem Sartorio/Ritzau Scanpix

Når FN-landene mandag tager fat på anden uge af klimakonferencen COP26, vil udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) meddele et dansk bidrag på 100 millioner kroner til klodens mindst udviklede lande.

Partierne bag finansloven for 2021 er blevet enige om, at klimapuljen skal gå til en fond for de mindst udviklede lande (LDCF) under FN’s Klimakonvention. Det er mestendels afrikanske lande, som får del i midlerne.

- De fattigste lande, som vi fokuserer på her, udleder ikke ret meget CO2. Men de oplever ekstremt hårde konsekvenser af klimaforandringerne, siger Flemming Møller Mortensen.

Sammenlignet med sidste år falder Danmarks bidrag til fonden. I 2020 havde man afsat 150 millioner kroner.

- Det var det, man kunne blive enige om i finanslovsforhandlingerne, siger udviklingsministeren.

Der er tale om ekstra midler i forhold til udviklingsbistanden.

Går foran
Da puljen til de fattige lande blev besluttet for nogle år siden, betød det, at udviklingsbistanden steg med 0,01 procentpoint til 0,71 procent af bruttonationalindkomsten (bni). Bni er et mål for et lands samlede indkomst.

Både ngo'er og FN har bedt de rige lande øremærke en større del af deres bistand til klimatilpasning.

Danmark har valgt at gå foran på den del, med et mål om at klimatilpasning skal udgøre 60 procent af bistanden i 2023.

- Der er stor interesse i at finde finansiering til klimabistand. Men mest til reduktionsdelen (reduktion af drivhusgasser, red.). Overordnet set kan man sige, at de lande, der forurener mest, er ikke dem, som står med de største konsekvenser af klimaforandringerne. Det er lige modsat, siger udviklingsministeren.

De rige lande gav for godt ti år siden et løfte om årligt at mobilisere 100 milliarder dollar til de fattige lande fra 2020. Det løfte måtte de udskyde. Kort før COP26 var meldingen, at man fra 2023 vil leve op til løftet.

Kritisk problem
I den seneste opgørelse ligger bidraget ifølge OECD, når alt tælles med, på omkring 80 milliarder dollar. Men for få af de penge går til tilpasning, er meldingen fra klimaorganisationer og ngo’er.

LDCF udvælger modtagere og fordeler pengene. Fonden fokuserer ifølge ministeren på de prioriteter, som regeringen har for udviklingsbistanden: De fattigste, de mest sårbare og de mest kriseramte områder.

Pengene skal blandt andet sikre bedre adgang til vand, som i mange lande er et kritisk problem.

En gennemsnitstemperaturstigning på 1,5 grader celsius er allerede en realitet i nogle afrikanske lande, og det har medført mere tørke med deraf følgende negative konsekvenser.

Tørke er en af hovedårsagerne til intern fordrivelse og menneskeflugt til nabolande.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri