Først var der sagen med en muslimsk taxichauffør, der ikke ville hilse på en kvindelig chef.
Han blev af Ligebehandlingsnævnet tilkendt en erstatning på 10.000 kroner, fordi chefen afviste ham til et særligt job.
Taxichauffør nægtede at give hånd - får 10.000 kr. i erstatning
Nu har Ligebehandlingsnævnet truffet afgørelse i en ny sag, hvor en arbejdsgiver skal til lommerne for at forskelsbehandle på grund af etnicitet.
En danskfødt inder var i juni indkaldt til jobsamtale som investeringschef.
I begyndelsen af samtalen skulle virksomhedens leder have spurgt;
- Nå, jeg kan læse på dit navn at du ikke kommer fra Danmark.
Det stod i cv'et
Han konstaterede altså, at ansøgeren ikke var fra Danmark på trods af, at han i sit cv havde oplyst, at han var danskfødt.
Det førte, ifølge den danskfødte inder, til, at der blev en dårlig stemning mellem parterne. Han fik ikke jobbet, og han klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at han under samtalen måtte forsvare sig med, at han ikke var indvandrer.
- Stemningen har muligvis været medvirkende til, at klager ikke kom videre i ansættelsesforløbet, klager han.
Arbejdsløs muslimsk tandlæge: Kræver job uden kvinder og svinekød
Chefen afviser over for nævnet, at han havde spurgt som påstået.
Men han erkender, at han ofte indledningsvist stiller spørgsmål om ansøgeres baggrund.
Ulovligt uanset hvad
Han forklarede, at spørgsmålet typisk kan lyde: ’ Jeg kan se, at du ikke har et typisk dansk navn, fortæl mere om dig selv, hvor du kommer fra, uddannelsesmæssig baggrund osv.
Men uanset, hvordan spørgsmålet lød, var det ulovligt at spørge, har Ligebehandlingsnævnet netop fastslået.
- Uanset at parterne ikke er fuldstændig enige om ordvalget ved indklagedes indledning på jobsamtalen er det ubestridt, at indklagede i strid med forbuddet herimod med sin formulering forsøgte at indhente oplysninger om klagers etniske eller nationale oprindelse.
Fik erstatning på 5.000 kr.
Den danskfødte inder fik tilkendt erstatning på 5.000 kroner, selv om chefen fremførte mange argumenter for, at han ikke ønskede at forskelsbehandle. Blandt andet det, at han netop inviterede ansøgeren til samtale trods hans udanske navn.
Muslim får 10k for at nægte at røre kvinde: Hvad får kvinden?
Se også: Er det i orden at tie om graviditet til samtaler om kortvarige jobs?
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.