Annoncørbetalt - LEGOLAND

Deltag om et ophold på nyt Lego-hotel - plads til 100 familier

Vi har genopdaget 10 analoge favoritter, som kan hive dine børn væk fra skærmen.

Smartphones, laptops, iPads, Netflix og intelligente sportstrackere har reddet vores liv på mange måder, men alt med måde, ville Emma Gad givetvis have sagt.

Derfor får du her 10 fede alternativer til skærmen.

Artiklen er sponseret af LEGOLAND® i forbindelse med åbningen af det nye Castle Hotel. I bunden af artiklen kan du deltage i konkurrencen om at være én af 100 testfamilier, der skal overnatte på hotellet.

1. Masterchef eller det muntre køkken
Vil du have børnene væk fra skærmen, have mere kvalitetstid og få mad på bordet? Så slå tre fluer med et smæk, og saml hele familien om gryderne.

Ifølge tal fra Madkulturen føler størstedelen af børnene, at de lærer en masse ved at stå i køkkenet, mens hele 83% af forældrene synes, det er sjovt at lave mad med deres børn. Der er måske mere muntert køkken end masterchef over seancen, men alle er glade, og der kommer mad på bordet. Win win!

2. Leg godt som i gamle dage
Alle kender lyden af 100 legoklodser, der rammer gulvet, og alle kender smerten af en lille rød klods, der borer sig op gennem fodsålen. Alligevel elsker vi LEGO, og det kommer dine børn selvfølgelig også til.


Selv om LEGO også findes på skærmen, er klodserne indbegrebet af god, analog leg, og ifølge LEGO selv bliver barnets hjerne stimuleret på intet mindre end 24 forskellige måder. Så stik dit barn en kasse med klodser – og lad logik og fantasi finde sammen i kreative konstruktioner.

3. Puslespil – Tetris IRL
Puslespillet er den analoge verdens svar på Tetris. Bare 100 gange federe!

Her får du bogstaveligt talt brikkerne til at falde på plads, og så har puslespillet en genial evne til at skabe fuldt fokus på projektet. I modsætning til Tetris og lignende skærmfornøjelser er puslespillet ”hands on”, og så har det analoge puslespil oven i købet det plus, at man kan være flere om projektet.

4. Sundhedsboost på økolegepladsen
Kun 29% af de danske børn kommer dagligt ud i naturen i sommerhalvåret, og det er en skam for de resterende 71%. Ifølge en svensk undersøgelse er børn, der leger i naturen nemlig sjældnere ramt af sygdom, og ikke nok med det så går det også bedre med både indlæringen, balancen og motorikken.

Drømmer du om et barn med pluspoint på sundhedskontoen, så skift skærm og legeland ud med en naturlegeplads eller en klatreskov, hvor skovens magiske luft ryger direkte ned i lungerne. Mojo til det moderne barn – ganske gratis!

5. Kvalitetstid i vildmarken
Én ting er at slippe sit afkom løs på naturlegepladsen. Noget andet er at gå forrest og vise vejen gennem vildmarken, skoven eller den jyske hede. Ifølge en Gallup-undersøgelse skyder de danske forældre skylden på iPads, tv og computerspil, men noget tyder på, det mest af alt er forældrene, der trænger til en opsang.


Vis dine børn, hvem der bestemmer, pak rygsækken og tilbring en dag i Danmarks vilde natur. Klar på at gå all in? Så slå jer ned på en naturcampingplads, lav mad over bål og genfind jer selv som familie. I vil blive overrasket over, hvor fedt det rent faktisk er at traske gennem landskabet og klynge en gærdej rundt om en pind.

6. Skærmfri zone i svømmehallen
Vil du sikre dig og dine børn nogle timer uden skærmtid, er der intet, der slår svømmehallen. De fleste skærme frygter vandet, og så er telefoner som oftest bandlyst, så snart du træder ind i omklædningsrummet.

Uanset om der er svømning, vandplaskeri eller en tur i rutsjebanen på programmet, bliver både krop og sind stimuleret i en grad, så børnene går direkte på hovedet i seng

7. Drop filmen og gå i teatret
Selv om den næste nye Disneyfilm lokker, så prioriter den skræmfri livsstil og vælg teatret i stedet for. Bare en gang imellem.

Teatret kan noget, en biograffilm ikke kan. Hvis biograffilmen er et poleret ’instagram moment’ er teaterforestillingen et foto fra en filmrulle. Teatret er ægte, nærværende og unik fra forestilling til forestilling – og lige til at leve sig ind i.

8. Tag skraldet – sammen med børnene
Du har naturligvis lært dine børn at samle op efter sig selv og smide affald i skraldespanden. Men dermed ikke sagt, at I ikke kan give Moder Jord en hjælpende hånd med på vejen.

I 2018 deltog mere end 200.000 danskere i den store affaldsindsamling, men det er ikke bare blevet cool at bruge en dag i naturen med en skraldesæk. Det er også en eminent måde at lære børnene om naturen, miljøet og fornøjelsen ved frivilligt arbejde. Og så skader det jo i øvrigt ikke at få brændt lidt krudt af i en god sags tjeneste.

9. Bogens backup
Det kan godt være, at der er nul skærmtid en lørdag eftermiddag, men dermed ikke sagt, at al teknologi er bandlyst. I gamle dage blev vi anbefalet at læse en bog, hvis kedsomheden var ved at drive os til vanvid, men nutidens børn kan glæde sig over lydbogen som et glimrende alternativ til en støvet bog.


Faktisk slår et forskerpar ved Aarhus Universitet fast, at lydbogen er lige så ”værdig” som den almindelige bog, og så har den endda den fordel, at man ikke er låst fast i en ergonomisk usund læseposition. Fortællingen kan ganske bekvemt suppleres med en gåtur i naturen, så både sundhed og intellekt stimuleres. Endnu en skærmfri win win-situation!

10. Alt på ét bræt
Er dine børn, som børn er flest, er de sikkert vilde med at spille. De har bare misforstået konceptet lidt, vil den voksne generation måske mene.

Salgstallene taler for sig selv – brætspillet er endnu en analog tendens, der storhitter under juletræet. Matador, skak, Tegn & Gæt, Bezzerwizzer og Speak Out er underholdning, når det er bedst, og når først børnene har fået færten af brætspillets charme, glemmer de hurtigt alt om Playstation, Grand Theft Auto og Angry Birds.

Bliv testfamilie på LEGOLAND® Castle Hotel.

 

Danmarks sjoveste job - Bliv testfamilie på LEGOLAND® Castle Hotel

Tilmeld dig, og vær med i lodtrækningen om at blive en af 100 testfamilier på LEGOLAND Castle Hotel

Tilmeld dig her.

LL00074-19-EB-610x392.jpg

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen