Klik igennem billedgalleriet for at se, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil hjælpe, men ikke vil give tiggerne penge
"Ej, du skal ikke være så egoistisk - giv dog lidt penge"
Det har argument har du måske hørt en ven, veninde eller kæreste sige, når du har afvist at give penge til en tigger, der står og beder dig om småpenge.
Over sommeren har der været markant flere episoder med tiggere - især i de større byer - og alene i juli blev 33 tiggere sigtet og 150 bortvist fra Københavns indre by.
Og politiet har da også kørt en hård kurs mod 'tigger-turisme'.
Men selv om det kan være svært, skal du ikke have dårlig samvittighed over, at du siger pænt nej.
- Faktisk tværtimod, lyder det fra Sofie Bay-Petersen, der er informationsmedarbejder hos SAND, som er en interesseorganisation for nuværende og tidligere hjemløse.

Her lyder den klare anbefaling, at man ikke giver penge til tiggere.
- Jeg mener, at i et samfund som det danske er der mulighed for at få hjælp på andre måder, så jeg synes slet ikke, at tiggeri skal være en mulighed. Det er et uværdigt møde mellem mennesker, siger hun.
Hjemløs bad om småpenge: Fik noget meget bedre i stedet
TV: Hel sigøjnerfamilie på tiggerferie
Hos SAND mener man, at der er gode muligheder for, at tiggere i Danmark kan få hjælp på anden vis end tiggeri, og at det derfor er en kortsigtet løsning at give småpenge, fordi det fastholder dem i en uværdig livsførelse.
Her lyder anbefalingen, at man i stedet møder tiggerne med dialog eller et smil i stedet for penge. Det værste, man kan gøre, er at gå forbi og lade som om, at de ikke eksisterer, mener Sofie Bay-Petersen.

- Spørg det her menneske: "Hvorfor tigger du," eller "ved du godt, at du har mulighed for at få hjælp". Det kan både hjemløse med og uden opholdstilladelse, og tiggeri må ikke blive et livsgrundlag, siger hun.
Også Johannes Andersen, der er lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet, mener, at man gør tiggerne en bjørnetjeneste ved at give dem penge.
Trist københavner: Gadetiggere har ændret byen
- Det er jo forholdsvis logisk, at hvis man får noget ud af det, så vil antallet af potentielle tiggere i Danmark stige, siger han.
Johannes Andersen understreger desuden, at mobiliteten i Europa og mangel på arbejde i Østeuropa vil få antallet af udenlandske tiggere til at stige i Danmark de næste fem år. Ofte bliver tiggeriet ligefrem en velorganiseret livsførelse, forklarer han.

- Strategien går jo så ud på at være meget venlig og smilende i forhold til danskerne, som man tigger af, og så har man erfaring for, at man får en skilling, og til syvende og sidst summer det sig jo op.
Lektoren understreger dog, at det er op til hver enkelt, hvad man vil gøre i den konkrete situation, men at han aldrig selv ville give penge til tiggere.
Vi støtter de svage: Socialt udsatte mødes af mere sympati