Annonce:
Annonce:

Dødstal i Haiti efter jordskælv stiger til over 300

Mindst 304 personer er omkommet i et jordskælv, der ramte Haiti lørdag morgen. Over 1800 er kommet til skade

Lørdagens jordskælv i Haiti har kostet over 300 mennesker livet, mens mindst 1800 er kommet til skade. Foto er fra byen Jeremie i den sydlige del af landet. Et hospital i byen har fået så mange tilskadekomne ind, at det har været nødvendigt at stille telte op for at kunne tage sig af alle patienter. Foto: Twitter @jcomhaiti/Reuters
Lørdagens jordskælv i Haiti har kostet over 300 mennesker livet, mens mindst 1800 er kommet til skade. Foto er fra byen Jeremie i den sydlige del af landet. Et hospital i byen har fået så mange tilskadekomne ind, at det har været nødvendigt at stille telte op for at kunne tage sig af alle patienter. Foto: Twitter @jcomhaiti/Reuters
Annonce:

Dødstallet fra et kraftigt jordskælv i Haiti lørdag stiger til over 300, oplyser lokale myndigheder. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Antallet af døde var tidligere opgjort til mindst 227.

Mindst 304 personer er omkommet, lyder det i den seneste opdatering fra myndighederne lørdag aften lokal tid. Desuden er mindst 1800 mennesker kommet til skade.

Dermed rangerer jordskælvet som et af de ti med flest døde i Latinamerika i løbet af de seneste 25 år. Det skriver det spanske nyhedsbureau EFE.

Skælvet havde ifølge Reuters sit epicentrum omkring otte kilometer fra byen Petit Trou de Nippes og cirka 150 kilometer vest for hovedstaden Port-au-Prince. Det havde en dybde på ti kilometer.

Annonce:

Flere steder i Caribien kunne rystelserne fra skælvet med en beregnet styrke på 7,2 mærkes. Folk flygtede ud af deres hjem af frygt for, at bygninger ville kollapse, og billeder på sociale medier viser sammenstyrtede bygninger.

USA's Geologiske Undersøgelser (USGS), der blandt andet overvåger jordskælv over alt i verden, sagde tidligere lørdag ifølge CNN, at antallet af døde og tilskadekomne sandsynligvis ville være 'højt'.

Et hospital i den sydlige by Jeremie oplyser, at det har fået så mange tilskadekomne ind, at det har været nødvendigt at sætte telte med senge op uden for bygningen.

- Der kommer mange mennesker ind. Vi har ikke tilstrækkeligt med forsyninger, siger direktøren for Hospital Saint Antoine til CNN.

Rystelserne har forårsaget omfattende materielle ødelæggelser.

- Der er meldinger om betydelige skader på huse, veje og infrastruktur, siger Katie Wilkes, der er talsperson for Røde Kors i USA til CNN.

Haiti er stadig ved at komme sig efter et voldsomt jordskælv, der ramte for 11 år siden - men dog tættere på hovedstaden.

Skælvet i 2010 efterlod mange hjemløse og over 300.000 døde. Det blev målt til at have en styrke på 7,0.

Der bor omkring 11,5 millioner mennesker i Haiti.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Se beskederne

Kan en energihandler gøre sit arbejde 300 mio. bedre?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: