Annonce:
Annonce:

Dommer afviser Trumps forsøg på at blokere kongresundersøgelse

Forsøg fra Donald Trump på at få stoppet udlevering af dokumenter om kongresuro 6. januar er blevet afvist

Trump endte med at fordømme stormen mod Kongressen, men vejen dertil var lang.
Annonce:

En føderal dommer har besluttet, at et udvalg, der undersøger stormløbet mod USA's Kongres 6. januar, har lov til at tilgå nogle af tidligere præsident Donald Trumps dokumenter fra hans tid i Det Hvide Hus.

Trumps advokater har i et søgsmål argumenteret for, at den tidligere præsidents telefonjournaler, besøgslister og andre dokumenter fra Det Hvide Hus ikke skulle udleveres til udvalget.

Men det blev tirsdag afvist af dommer Tanya Chutkan ved en distriktsdomstol i Washington D.C.

Det er et udvalg i Repræsentanternes Hus, der har fået til opgave at granske Trumps rolle i de dødelige optøjer.

Under uroen stormede tilhængere af Trump Kongressen i et forsøg på at forhindre den formelle godkendelse af demokraten Joe Biden som vinder af sidste års præsidentvalg.

Fem personer inklusive en betjent mistede livet i forbindelse med optøjerne.

Annonce:

Donald Trump har flere gange selv argumenteret for, at materialet, som undersøgelsesudvalget har efterspurgt, er beskyttet af en særlig lovhjemmel, der sikrer retten til en vis grad af fortrolighed mellem en siddende præsident og dennes rådgivere.

Han har med søgsmål også prøvet at forhindre USA's nationalarkiv i at udlevere lignende dokumenter til udvalget.

Flere juridiske eksperter har dog igennem forløbet påpeget, at det kun er siddende præsidenter, der kan påberåbe sig retten til at hemmeligholde samtaler med rådgivere.

Udvalget har forklaret, at det skal bruge dokumenterne fra Det Hvide Hus til at forstå, om Trump var med til at opildne til optøjerne 6. januar.

Den tidligere præsident gav i timerne før stormløbet en opflammende tale i Washington D.C., hvor han gentog sine ubeviste påstande om, at valgsejren blev stjålet fra ham på grund af svindel.

Her opfordrede han blandt andet sine støtter til at gå mod Kongressen og 'kæmpe som gale' og 'stoppe tyveriet'.

Over 700 mennesker er efter stormløbet 6. januar blevet sigtet af politiet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Vi kræver ikke Kasper Hjulmands afgang, men ...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: