Domstol: Fængsling af over 400 tyrkiske dommere var ulovlig

Tyrkiet pålægges at betale erstatning til 427 dommere og anklagere, der blev fængslet efter kup i 2016

Endnu en gang går en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol imod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Denne gang kalder domstolen fængslingen af dommere og anklagere efter det fejlslagne militærkup i 2016 for ulovlige. Erdogan har tidligere ignoreret en afgørelse fra domstolen. (Arkivfoto) Foto: Adem Altan/Ritzau Scanpix
Endnu en gang går en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol imod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Denne gang kalder domstolen fængslingen af dommere og anklagere efter det fejlslagne militærkup i 2016 for ulovlige. Erdogan har tidligere ignoreret en afgørelse fra domstolen. (Arkivfoto) Foto: Adem Altan/Ritzau Scanpix

Tyrkiet handlede ulovligt, da det fængslede flere end 400 dommere og anklagere efter det fejlslagne militærkup i 2016 mod præsident Recep Recep Tayyip Erdogan.

Det siger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en afgørelse tirsdag.

Alle de 427, der havde indbragt sagen, var knyttet til tyrkiske domstole, da de blev anholdt.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) siger, at fængslingerne var præget af 'ulovligheder. Den beordrer den tyrkiske regering til at udbetale erstatninger til sagsøgerne.

Dommerne og anklagerne blev anholdt efter kuppet. Det skete under en generel bølge af fængslinger rettet mod tilhængere af den islamiske åndelige leder Fethullah Gülen.

Gülen lever i dag i eksil i USA. Han var tidligere en af Erdogans allierede, inden det udviklede sig til uvenskab. Erdogan har givet Gülen skylden for at stå bag kupforsøget i 2016.

Afgørelsen fra den europæiske domstol, der ikke er tilknyttet EU, er den seneste, som går Tyrkiet imod.

Tyrkiet har siden 1950 været medlem af Europarådet, hvor domstolen hører under.

I afgørelsen tirsdag hedder det videre, at fængslingen af dommerne var en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som ECHR håndhæver.

Domstolen har tidligere beordret Tyrkiet til at løslade den fængslede kurdiske politiker Selahattin Demirtas samt aktivisten og forretningsmanden Osman Kavala. Fordi deres fængslinger mangler ethvert grundlag.

Tyrkiet ignorer domstolens afgørelse.

Det kan føre til en anklage mod Tyrkiet for brud på konventionen på ECHR's næste møde. Det er kun sket en gang tidligere i domstolens historie.

Næste møde i domstolen er i december.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær