Annonce:
Annonce:

Drama i Billund: Fly nødbremsede med 300 kilometer i timen

En flok forventningsfulde feriegæster fik sig noget af en forskrækkelse, da der var flere problemer med deres fly

Jørn Frederiksen (forrest i billedet), hans hustru og mange andre passagerer har måttet væbne sig med tålmodighed i dag. (Foto: Privatfoto)
Jørn Frederiksen (forrest i billedet), hans hustru og mange andre passagerer har måttet væbne sig med tålmodighed i dag. (Foto: Privatfoto)
Annonce:

Har du billeder fra flyet? Send en sms til Ekstra Bladet på 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

- Der er det heldigt, vi har sikkerhedssele på, for vi ryger bare frem i sæderne. Det er en meget, meget voldsom opbremsning, han foretager sig der.

Jørn Frederiksen og resten af flyets forventningsfulde feriegæster fik en stærkt ubehagelig start på deres forårsferie til Tyrkiet lørdag morgen.

Flyet var ikke engang kommet i luften, før det med 300 kilometer i timen måtte nødbremse.

Da de rædselsslagne passagerer blev kastet frem i flyet var det allerede andet flyets andet forsøg på at bringe dem sydpå til sol og lunere badevand.

Ville ikke om bord igen
Flyet - en Airbus 320 fra Danish Air Transport (DAT) lettede i første omgang planmæssigt klokken 08.05 fra Billund Lufthavn, men:

Annonce:

- Cirka 20 minutter inde i flyvningen vender vi om til Billund igen og lander, fordi der er et eller andet galt med flyet, som de vil kigge på, fortæller Jørn Frederiksen, der sammen med konen skal på ferie i den populære turistby Alanya.

- Efter noget tid bliver vi gennet ud af flyveren og ind i lufthavnshallen igen. Så går der to-tre timer, før de endelig mener, de har løst problemet.

Det viste sig dog langt fra at være tilfældet.

- De gennemgår alle procedurerne en gang til, og piloten speeder op og gør klar til at lette. Men halvvejs henne ad startbanen fortryder han og laver en hård nødopbremsning.

- Han når at få styr på maskinen, inden der ikke er mere bane tilbage, og så bliver vi igen guidet hen til lufthavnshallen, fortæller Jørn Frederiksen, som sammen med de øvrige rystede passagerer slet ikke havde lyst til at stige om bord på det uheldsramte fly.

- Det er sådan en af de berømte Airbus A320-fly, så der er jo nogen, der er lidt betænkelige ved situationen, siger Jørn Frederiksen.

Annonce:

Netop Airbus 320 er kendt for at være blandt verdens allersikreste fly. Det var dog samme flytype, som Andreas Lubitz for knap tre uger siden styrtede ind i en bjergvæg i de franske alper og tog 149 mennesker med sig i døden. I december sidste år styrtede en Airbus A320-maskine fra AirAsia i Java-havet. Her blev 162 mennesker dræbt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det problemplagede DAT-fly er ved at blive undersøgt. (Foto: Privatfoto)
Det problemplagede DAT-fly er ved at blive undersøgt. (Foto: Privatfoto)

Flere passagerer nægtede dermed at give den udfordrede maskine endnu en chance, og flyselskabet bøjede sig. De sendte klokken 15 passagererne af sted med et andet fly:

- Vi har fået at vide, at der kommer et andet fly, fordi der er flere, der har sagt, at de simpelthen ikke vil med det her fly. Det er vi rigtig mange, der er glade for. Der havde vi alligevel fået nok. Man sidder alligevel og tænker på, hvad der nu kan ske efter en time eller to i luften, siger Jørn Frederiksen.

Før dagens tredje flyafgang var hans humør fortsat intakt:

- Det er da en træls start på ferien, men hellere komme sikkert derned.

Flyselskab: Alle har gjort det rigtige
Hos Danish Air Transport melder man, at samtlige passagerer er kommet godt af sted mod de sydligere himmelstrøg på et andet fly.

Annonce:

- Vi mobiliserede vores reservefly og sendte dem af sted klokken 15, så passagererne ikke skulle vente længere, fortæller Jesper Rungholm, der er direktør for flyselskabet.

Det omtalte fly er nu blevet undersøgt, og det er allerede sikkert at sende på vingerne om få timer, lyder meldingen.

- Jeg har snakket med teknikeren, der arbejder på flyvemaskinen, og han siger, at de nu har fundet fejlen, og klokken 18 vil det igen blive klarmeldt. Der var tale om en 'syg' relæ-boks, der gav en melding om røg, og hvis der er én ting, jeg som kaptajn meget nødigt vil have, så er det ild og røg i min flyvemaskine, siger direktøren, der selv er ude og flyve, da Ekstra Bladet fanger ham.

Han kan godt forstå, at passagererne syntes, det var en ubehagelig oplevelse, for specielt en nødopbremsning kan være en oplevelse ud over det sædvanlige.

Annonce:

- Sådan et stop føles jo voldsomt, fordi flyet er oppe på 300 kilometer i timen, når du skal beslutte, om du skal flyve eller ej, og det kræver altså, at man skal stoppe hårdt op, når du skal stoppe 77 ton på den bane. Det føles voldsomt, men passagererne skal være glade for, at kaptajnen tager den beslutning.

- Alle har gjort det rigtige, og at passagererne er kede af det, kan jeg godt forstå, lyder det fra Jesper Rungholm.

- Der var nogle enkelte, som gav udtryk for, at de ikke ville op i lige netop den flyvemaskine igen. Det var nu ikke derfor, vi skiftede maskine. Det gjorde vi for ikke at skubbe forsinkelsen, siger Jesper Rungholm til Ekstra Bladet.

Har du billeder fra flyet? Send en sms til Ekstra Bladet på 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor heldig har man dog lov til at være på boligmarkedet?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: