Drenge dømt i sag om groft hærværk på modeljernbaner

Delte en flaske vodka og gik amok på modeljernbaner i hærværksrus

Det lignede et slagmark efter, at fire teenagere var gået amok på modeljernbaneklubben. Foto: Market Deeping Model Railway Club
Det lignede et slagmark efter, at fire teenagere var gået amok på modeljernbaneklubben. Foto: Market Deeping Model Railway Club

Medlemmerne af en britisk modeljernbaneklub var i chok, da de 18. maj i år låste op til gymnastiksalen på en lokal skole i Lincolshire.

Her havde klubben opstillet deres samlinger i en fælles udstilling. Men i nattens løb var en flok drenge trængt ind i gymnastiksalen, hvor de var gået amok i en hærværskrus.

De tre teenageres forældre er nu blevet dømt til at betale modeljernbaneklubben en klækkelig erstatning, skriver flere britiske medier, blandt andet BBC.

Sammen med en fjerde teenager havde de 16-årige drenge delt en flaske vodka, før de besluttede sig for at spille fodbold i gymnastiksalen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Et ødelagt modellokomotiv. Foto: Market Deeping Model Railway Club
Et ødelagt modellokomotiv. Foto: Market Deeping Model Railway Club

Samtidig med boldspillet gav de fulde teenagere sig til at vælte borde med modeltog og desuden kaste med, hvad der stod på bordene.

Godt 30.000 pund -svarende til næsten en kvart million kroner - nåede teenagerne at ødelægge for, før de besluttede sig for at stoppe.

Ikke kun modeljernbanerne var ødelagte. Også klubbens medlemmer var sønderknuste over det brutale hærvæk på modeltogene, som flere af klubbens medlemmer havde brugt rigtigt mange år på at samle og forfine.

Sagen vakte stor opstandelse i Storbritannien, hvor der blev iværksat en indsamling, der skulle hjælpe klubben med at erstatte de ødelagte modeltogsæt med mere.

Sangeren Rod Steward, der selv er modeljernbane entusiast, støttede indsamlingen med 10.000 pund.

De fire teenager havde sparet intet, da de i deres brandert gik amok. Foto: Market Deeping Model Railway Club
De fire teenager havde sparet intet, da de i deres brandert gik amok. Foto: Market Deeping Model Railway Club
 

125 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere