En torsk til torsken

Udenrigsminister Anders Samuelsen modtog i aftes de synlige beviser på, at han er Ekstra Bladets Nytårstorsk 2017

Ekstra Bladets Nytårstorsk 2017 modtager Morten Ingemanns tegning og for 880 kroner torsk. Foto: Jonas Olufson
Ekstra Bladets Nytårstorsk 2017 modtager Morten Ingemanns tegning og for 880 kroner torsk. Foto: Jonas Olufson

En af de sidste store begivenheder i året, der gik, var, at Ekstra Bladets læsere kårede udenrigsminister Anders Samuelsen til Ekstra Bladets Nytårstorsk 2017.

Imidlertid havde lederen af Liberal Alliance været så ubetænksom at rejse til Norge, netop som prisen skulle uddeles, så han måtte modtage de glade nyheder telefonisk.

Anders Samuelsen og hans blå øjne. Tegning: Morten Ingemann
Anders Samuelsen og hans blå øjne. Tegning: Morten Ingemann
 

– Jeg føler mig både ydmyg og stolt, udtalte den forståeligt bevægede Anders Samuelsen.

Stålsat
Men i går var Anders Samuelsen så tilbage i Danmark, og han nåede på vej til dronningens nytårstaffel på Amalienborg at modtage de særdeles synlige beviser på den store hæder.

En ordenlig kleppert af en torsk, Morten Ingemanns fine tegning samt to flasker brændevin.

Anders Samuelsen havde ikke rigtigt tid til at sige noget historisk, men et blik ind i hans stålsatte øjne bekræftede, hvad han havde sagt to dage før – han går efter at score den store fisk igen, så de mange konkurrenter må hellere stramme sig an i 2018.

Torskelisten

1977 Folketingsmedlem Inge Krogh

1978 Folketingsmedlem René Brusvang

1979 Sømandsformand Preben Møller Hansen

1980 Partistifter Erhard Jakobsen

1981 Aalborg-borgmester Marius Andersen

1982 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1983 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1984 Trafikminister Arne Melchior

1985 Indenrigsminister Britta Schall Holberg

1986 Skatteminister Isi Foighel

1987 DBU-formand Carl Nielsen

1988 Folketingsmedlem Mogens Camre

1989 Sundhedsminister Elsebeth Kock-Petersen

1990 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1991 Folketingets formand H. P. Clausen

1992 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1993 Politidirektør Poul Eefsen

1994 Trafikminister Kaj Ikast

1995 Kulturminister Jytte Hilden

1996 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

1997 Partileder Uffe Ellemann-Jensen

1998 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

1999 Økonomiminister Marianne Jelved

2000 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

2001 Folketingsmedlem Keld Albrechtsen

2002 Borgmester Peter Brixtofte

2003 Folketingsmedlem Jacob Buksti

2004 Prins Joachim

2005 Ejendomsmægler Hanne Nørrisgaard

2006 Imam Abu Laban

2007 Folketingsmedlem Jørgen Poulsen

2008 Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

2009 Borgmester Klaus Bondam

2010 Miljøinister Karen Ellemann

2011 Statsminister Helle Thorning-Schmidt

2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidt

2013 Partileder Lars Løkke Rasmussen

2014 Partileder Lars Løkke Rasmussen

2015 Folketingsmedlem Carl Holst

2016 Europa Parlaments-medlem Morten Messerschmidt

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen