Er verdens mest mystiske bog lige blevet afkodet?

Lingvister har forsøgt at læse teksten i bogen i over hundrede år

Voynich-manuskriptet her har skabt hovedbrud blandt forskere siden det blev fundet i 1912 af den polske antivkar Wilfrid Voynich. (Foto: Beinecke Rare Book & Manuscript Library)
Voynich-manuskriptet her har skabt hovedbrud blandt forskere siden det blev fundet i 1912 af den polske antivkar Wilfrid Voynich. (Foto: Beinecke Rare Book & Manuscript Library)

Det er fyldt med illustrationer af overjordiske planter og landskaber samt en tekst, der aldrig er blevet afkodet, og så bliver det kaldt for en tidlig form for science fiction.

Det mystiske Voynich-manuskript, der menes at være skrevet mellem det 15.- og 16. århundrede, er en slags ‘sværdet i stenen’ for moderne historikere, lingvister og andre akademikere.

Men nu mener en britisk lingvist, at han har afkodet hele teksten, hvis forfatter, skrifttype og sprog er ukendt, på bare to uger.

Det skriver Videnskab.dk.

- Jeg oplevede en række af 'eureka'-øjeblikke, mens jeg tydede koden, fortæller Gerard Cheshire, der forsker i lingvistik ved University of Bristol, ifølge Science Alert. (Eureka er græsk og betyder: 'Jeg har fundet' og bruges som udråbsord for at fejre en opdagelse.)

- Det blev fulgt af en følelse af vantro og begejstring, da jeg indså omfanget af mit arbejde, både i kraft af dets lingvistiske betydning, og i kraft af opdagelserne vedrørende manuskriptets oprindelse og indhold, tilføjer Gerard Cheshire ifølge Science Alert.

Gerard Cheshire mener, at manuskriptet er skrevet i et tidligt og i dag uddødt proto-romansk sprog, der går forud for andre romanske sprog som fransk, italiensk, rumænsk, portugisisk, spansk og gælisk.

Han mener desuden, at teksten er skrevet af en dominikansk nonne, og at den handler om alt fra naturlægemidler, badning, astrologi og kvindekroppen.

Læs også på Videnskab.dk: Skal min afføring flyde eller synker til bunds?

Selvom Gerard Cheshires arbejde er blevet fagfællesbedømt og publiceret i det videnskabelige tidsskrift Romance Studies, bliver det også mødt med en naturlig skepsis.

Lisa Fagin Davis, der leder the Medieval Academy of America, affejer direkte Gerard Chesires påståede opdagelse i mediet Ars Technica.

- Det underliggende argument om, at der findes noget, der hedder et proto-romansk sprog, er fuldstændig udokumenteret og i strid med palæolingvistikken (gren af lingvistikken, der kombinerer arkæologi og lingvistik, red.), siger hun.

Læs også på Videnskab.dk: Ny rekord: Verdens ældste dyr blev 507 år

Det er langt fra første gang, at forskere har påstået at have knækket koden i Voynich-manuskriptet. Flere har endda også - som Gerard Cheshire - fået deres arbejde fagfællesbedømt og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, skriver Science Alert.

I 2017 påstod historikeren Nicholas Gibbs, at han havde afkodet manuskriptet til at være en tekst, der var skrevet i latinske forkortelser, om sundhed for kvinder. Hans arbejde blev også skudt ned af kollegaer.

Sidste år anslog en computeralgoritme, at den 200 sider lange tekst i højere grad mindede om hebraisk end nogle former for romansk sprog.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Kvinder fortæller: Sådan får vi orgasme

Hver anden dreng får bryster

Hvor langt skal man være fra en atombombe for at overleve?

 

57 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere