2021 har budt på de største boligprisstigninger i 15 år

På tværs af boligmarkedet har der været store prisstigninger i 2021. Stigningerne ventes at aftage i 2022

Boligpriserne er steget i 2021, viser tal fra Boligsiden. For 2022 ventes priserne ikke at stige lige så meget. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Boligpriserne er steget i 2021, viser tal fra Boligsiden. For 2022 ventes priserne ikke at stige lige så meget. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Følg Erhverv

Interessen for at købe ny bolig har i 2021 været til at tage og føle på. Det har været med til at give store prisstigninger på boliger.

Det viser tal fra Boligsiden, der er ejet af landets ejendomsmæglere.

For huse, lejligheder og sommerhuse er priserne i 2021 henholdsvis steget med 11, 10 og 16 procent. Det er sammenlignet med priserne et år tidligere.

Ifølge Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden, er stigninger i den størrelsesorden ikke set siden midten af 00'erne.

Hun forklarer, at stigningerne har været særlig store i første halvdel af 2021.

- Der var så meget tryk på i første halvdel af 2021, at der opstod debat om eventuelle indgreb på boligmarkedet.

- Siden faldt tempoet i andet halvår, hvor prisstigningerne blev langt mindre, og regeringen afviste de foreslåede indgreb på boligmarkedet.

- På den måde var udviklingen i 2021 opdelt i to meget forskellige halvdele, siger Birgit Daetz.

Ser man på prisudviklingen for huse solgt i de fem forskellige regioner, topper Region Hovedstaden med prisstigninger på 15,7 procent i 2021.

Stigningen i Region Hovedstaden skyldes blandt andet Rudersdal Kommune, der med en stigning på 25,2 procent også er den kommune, der på landsplan har oplevet den største stigning i huspriserne i løbet af året.

Efter en lang periode med generelt stigende huspriser set det ud til, at der nu begynder at falde lidt mere ro over udviklingen.

I hvert fald er huspriserne isoleret for december faldet med 0,4 procent. Det er første gang i 20 måneder, at huspriserne på landsplan falder.

En del af forklaringen kan ifølge Birgit Daetz være, at priserne typisk falder hen over efteråret. Det er også normalt at opleve prisfald i december.

De faldende priser kan også været et varsel om en normalisering, efter at 2020 og 2021 har budt på historisk store prisstigninger på tværs af boligmarkedet.

- Vi ved fra 2020 og 2021, at det er svært at spå om fremtiden.

- Men vi forventer, at antallet af handler i 2022 bliver lavere end i de foregående år, og vi håber, at udbuddet stiger til foråret, så køberne får mere at vælge imellem.

- Vi forventer også, at tendensen mod mere normale tilstande på boligmarkedet fortsætter, og at priserne derfor også i højere grad vil følge de sæsonudsving, der blev sat ud af kraft, da corona ændrede boligmarkedets dynamikker i 2020, siger Birgit Daetz.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.