7000 flere i job giver rekordhøj beskæftigelse

Stigningen i beskæftigelsen gik et gear ned i juli. 51.000 flere er i job sammenlignet med før corona

Hoteller og restauranter var de brancher, som havde størst fremgang i beskæftigelsen i juli. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Hoteller og restauranter var de brancher, som havde størst fremgang i beskæftigelsen i juli. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

For sjette måned i træk stiger antallet af personer i job på det danske arbejdsmarked.

Antallet af lønmodtagere steg med 7000 personer i juli, så der nu er rekordhøje 2,85 millioner personer i job. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Fremgangen i juli dækker over, at der er kommet flere i job i private virksomheder, mens antallet af job i det offentlige er gået ned.

Fremgangen var især hos hoteller, restauranter, byggeriet, industrien og inden for handel.

Sammenlignet med de tre måneder inden, som i høj grad var præget af genåbningen af samfundet, er tempoet på arbejdsmarkedet gået en anelse ned.

I april-juni var de månedlige stigninger i beskæftigelsen mellem 17.000 og 34.000.

Direktør: De arbejdsløse kan ikke arbejde

Hos Nykredit kalder cheføkonom Palle Sørensen udviklingen god.

- Det ser overordnet rigtig positivt ud, og det ser ud til, at der er rigtig godt gang i dansk økonomi.

- Hjælpepakkerne har i den grad været i stand til at holde hånden under nedlukningen, og på den anden side af genåbningen har forbrugerne brugt mange penge, og det trækker beskæftigelsen op, siger han.

Der var ved udgangen af juli 51.000 flere i job sammenlignet med før coronaudbruddet. Arbejdsløsheden er dog fortsat et stykke over niveauet før corona.

Palle Sørensen påpeger, at de seneste måneders fremgang på arbejdsmarkedet har betydet, at der er mangel på hænder i nogle brancher - herunder i byggeriet og servicebranchen, som for eksempel tæller hoteller og restauranter.

- Der er et stort pres på arbejdsmarkedet i øjeblikket. Hvis man ikke får løst det, så kan man risikere, at lønningerne kommer til at stige for hurtigt, og det vil kunne føre til en overophedning af økonomien.

- Men ledigheden er fortsat et stykke fra før krisen, og derfor er der stadig ledige hænder derude, som vil kunne besætte nogle af de ledige stillinger, siger Palle Sørensen.

Manglen på hænder har de seneste måneder været diskuteret politisk.

Regeringen præsenterede i starten af september en stribe forslag, der skal skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet.

Et af tiltagene er at sætte dagpengesatsen for nyuddannede ned med 4000 kroner om måneden til 9500 kroner og halvere dagpengeperioden til et år.

Derudover er der lagt op til, at pensionister ikke længere vil blive modregnet, hvis deres ægtefælle har et job.

Regeringen forventer, at forslagene samlet set vil øge beskæftigelsen med 10.400 personer frem mod 2025.

Hos virksomhederne mener man, at der er behov for yderligere tiltag.

Dansk Arbejdsgiverforening har blandt andet foreslået, at man sænker grænsen for, hvor meget borgere fra lande uden for EU må tjene for at arbejde i Danmark.