Åh nej! Priserne på is stiger

Særligt de høje produktionsomkostninger gør, at også is bliver dyrere denne sommer

Det bliver dyrere at køle sig ned med en is denne sommer. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard/Polfoto
Det bliver dyrere at køle sig ned med en is denne sommer. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard/Polfoto
Følg Erhverv

Prisstigninger, prisstigninger, prisstigninger. 

Sommeren har meldt sin ankomst, og den bliver heller ikke uden prisstigninger. I takt med at alt andet er blevet dyrere, er også prisen på is steget.

Over for DR bekræfter både Premier Is og Frisko, at deres produktionsomkostninger er blevet væsentligt højere.

Tungt strømforbrug
Netop de høje produktionsomkostninger genkender Christian Telling, der driver Iskonditoriet i Sønderborg sammen med sin kone.

- I virkeligheden er vi to virksomheder i én, fordi vi driver en iscafé og sælger is, kaffe og de ting, der hører til. Men fordi vi laver vores egen is fra bunden hver eneste dag, så er vi også en produktionsvirksomhed, fortæller han.

Det er særligt den sidstnævnte del af virksomheden, som lider under de høje priser.

- Vi er en produktionsvirksomhed, der har et meget stort behov for køling og indfrysning af de ting, vi laver og opbevarer. Det er meget tungt på strømforbrug, forklarer Christian Telling.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En is med to kugler er steget med to kroner hos Iskonditoriet i Sønderborg, fortæller Christian Telling. Privatfoto
En is med to kugler er steget med to kroner hos Iskonditoriet i Sønderborg, fortæller Christian Telling. Privatfoto
 

Hæver prisen
Hos Iskonditoriet, der i 2020 blevet kåret til Danmarks bedste, er det særligt de høje strømpriser, der gør ondt. Men prisstigninger på råvarer som mælk kan også mærkes.    

- Det er faktisk ikke mere end et par uger siden, at vi hævede prisen på det, der er vores kerneprodukt. Det er en is med to kugler, hvad enten det er vaffel eller bæger, fortæller Christian Telling.

Prisen på en is med to kugler er dog ikke steget eksplosivt i det sønderjyske ishus. Den er således steget med to kroner.

- Jeg har set flere give udtryk for, at de har hævet prisen med fem kroner. Det har vi bare ikke lyst til, siger Christian Telling.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Der skides grønne grise i Statsministeriet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind