Administrerende direktør i SAS stopper

Efter 10 år på posten har SAS' administrerende direktør, Rickard Gustafson, valgt at trække stikket

Administrerende direktør i SAS stopper

Det er ikke nemme tider for flybranchen. Senest har myndighederne frarådet alle rejser ud af Danmark

10 års tro tjeneste lakker mod enden for Rickard Gustafson i SAS.

Han vil forlade selskabet senest i slutningen af juli, oplyser virksomheden i en pressemeddelse.

Formand for SAS, Carsten Dilling, fortæller, at der er med blandede følelser, de nu skal vinke farvel til en markant skikkelse.

SAS opsiger aftaler: Ansatte skal ned i løn

- Jeg er både skuffet og ked af, at Rickard ønsker at forlade sin vigtige rolle i SAS. Samtidig vil jeg på vegne af bestyrelsen i SAS takke Rickard for hans fantastiske præstation igennem 10 år som præsident og topchef.

- Under Rickards ledelse har SAS vendt skuden, og er gået fra tab til profitabel virksomhed flere år i træk. For nyligt har han med sikker hånd ført selskabet igennem den første del af den hårdeste krise i virksomhedens 75-årige historie - pandemien, siger Carsten Dilling i en pressemeddelese.

'Tiden er inde'
Efter 10 år på toppen af Skandinaviens største flyselskab giver Rickard Gustafson nu titlen og ansvaret videre.

Han flyver mod nye udfordringer i den svenske industrigigant SKF, hvor han er udnævnt til både President og CEO i selskabet, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

- Efter 10 intense og lærerige år er tiden inde til, at jeg giver stafetten videre til den kommende direktør for SAS i første halvdel af 2021, fordi jeg har acceperet muligheden for at tilslutte mig en af Sveriges største industrikoncerner.

- SAS har en stærk position på det skandinaviske marked og er godt positioneret til at føre luftfartsindustrien mod en mere bæredygtig fremtid, når pandemien er under kontrol, siger Rickard Gustafson.

SAS halverer antal ruter fra København

Fra den snart afgående topchef er der kun rosende gloser tilbage til den virksomhed, som han har ledet de seneste mange år.

- Jeg vil gerne udtrykke min oprigtige tak til alle værdsatte kolleger, kunder og andre interessenter i SAS for deres engagement, loyalitet og støtte gennem årene.

- SAS er en fantastisk organisation med ekstraordinære medarbejdere, der vil sikre, at SAS forbliver en vigtig og integreret del af den skandinaviske infrastruktur, siger Rickard Gustafson.

SAS har nu igangsat jagten på Gustafsons afløser, oplyses det.

Rekordstort underskud
Efter et år i coronakrisens tegn endte SAS med et underskud på 9,3 milliarder svenske kroner.

Det svarer til 6,8 milliarder danske kroner, og er det største underskud luftfartsselskabet historie.

Krisen har betydet, at SAS' ejere, der tæller både Danmark og Sverige, har måttet skyde milliarder ind i selskabet.

Ifølge det seneste regnskab fra SAS ejede Danmark og Sverige begge knap 22 procent af SAS. Tidligere har også den norske stat være en del af ejerkredsen.