Afsløring: Handikaphjælpere tjente 100.000 på en måned

Handicapformidlingen ApS bruger offentlige midler på heftige lønninger til firmaets direktører og ansatte. De skylder en god forklaring, lyder kritikken fra FOA

Ekstra Bladet har de seneste måneder bragt en række afsløringer om forretningsfolk, der - gennem statskassen - tjener millioner på samfundets mest udsatte.
Følg Erhverv

Ved du noget om sagen? Så kontakt Ekstra Bladets journalister her

Normalt forbinder man ikke ligefrem jobbet som handikaphjælper med fyrstelige lønninger.

Men hos Handicapformidlingen - som finansieres af landets kommuner og regioner - er sagen tilsyneladende en helt anden.

For en stribe af virksomhedens handikaphjælpere har fået over 70.000 kroner i løn på en måned. Nogle endda helt op til 110.000 kroner. Det viser interne dokumenter, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af.

Hos fagforbundet FOA har man svært ved at forstå de vilde lønninger.

- Det lyder rigtig, rigtig voldsomt. Firmaet skylder ærlig talt en god forklaring på, hvordan de lønninger er stykket sammen. Pengene er jo offentlige skattekroner, siger FOA's næstformand, Thomas Enghausen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Handicapformidlingens to direktører, Søren Rynkebjerg (tv.) og Klaus Dübe, kan skåle hele vejen til banken. Ifølge interne dokumenter trækker de begge en skyhøj løn. PRIVATFOTO
Handicapformidlingens to direktører, Søren Rynkebjerg (tv.) og Klaus Dübe, kan skåle hele vejen til banken. Ifølge interne dokumenter trækker de begge en skyhøj løn. PRIVATFOTO
 

Direktør til handicappet kunde: - Lille so

- Jeg bliver træt
Og det er ikke kun handikapmedhjælpere, som trækker en usædvanlig høj løn hos Handicapformidlingen.

Ifølge de interne dokumenter har virksomhedens ejer og direktør, Søren Rynkebjerg, samt hans meddirektør Klaus Dübe fået henholdsvis 180.000 kroner og 150.000 kroner i løn på en måned.

Samtidig er ansatte i virksomhedens administration blevet betalt over 80.000 kroner for en måneds arbejde.

- Jeg bliver faktisk lidt tavs, siger Thomas Enghausen fra FOA.

- Det nytter ikke noget, at vi har private virksomheder, der ikke kan opføre sig ordentligt. Man er nødt til at have en anstændighed i det, man laver. Det her er for meget af det gode, og jeg bliver træt af det, fortsætter han.

Ejer og direktør Søren Rynkebjerg har i øvrigt ikke ladet sig nøje med den astronomiske løn. I de seneste to regnskabsår har han trukket yderligere 3,6 millioner kroner ud af Handicapformidlingen i udbytter. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Da Ekstra Bladets fotograf var forbi Handicapformidlingens hovedkontor i Hvalsø, holdt der flere biler af mærket Tesla på parkeringspladsen. Foto: Jonas Olufson
Da Ekstra Bladets fotograf var forbi Handicapformidlingens hovedkontor i Hvalsø, holdt der flere biler af mærket Tesla på parkeringspladsen. Foto: Jonas Olufson

Handikap-rigmand under pres: Kommuner kræver beviser

KL: Et stort problem
Som tidligere beskrevet i Ekstra Bladet har Handicapformidlingen i flere tilfælde nægtet at udlevere efterspurgt dokumentation for de store regninger, selskabet har sendt ud til kommunerne.

Det har betydet, at Silkeborg Kommune tilbageholder betalinger for over tre millioner kroner.

Og de begrænsede muligheder for at føre kontrol på området er et 'stort problem', mener Kommunernes Landsforening (KL).

'Det kan potentielt føre til, at midlerne ikke anvendes til det tiltænkte formål,' skriver kontorchef Janet Samuel i en mail til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den ene af Handicapformidlingens to direktører, Klaus Dübe, fik for nylig alvorlig kritik for at have overfuset en af selskabets handicappede kunder. 'Du opfører dig som en lille so,' skrev han blandt andet til hende. PRIVATFOTO
Den ene af Handicapformidlingens to direktører, Klaus Dübe, fik for nylig alvorlig kritik for at have overfuset en af selskabets handicappede kunder. 'Du opfører dig som en lille so,' skrev han blandt andet til hende. PRIVATFOTO
 

KL nu har gjort Social- og Ældreministeriet opmærksom på problemerne.

'Alt efter ministeriets tilbagemelding kan der være behov for at stramme op på kontrolmulighederne, så kommunerne løbende kan sikre sig, at pengene reelt går til de handicappede,' skriver Janet Samuel.

Hverken Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer eller Handicapbranchen Danmark har ønsket at udtale sig om sagen.

Ejer om vild løn: Vi synes, det er fair

De to direktører i Handicapformidlingen, Søren Rynkebjerg og Klaus Dübe, har fået henholdsvis 180.000 og 150.000 kroner i løn på en måned.

Men selvom pengene kommer fra landets offentlige kasser, er det en fuldstændig rimelig løn, mener Søren Rynkebjerg, som også er ejer af selskabet.

'Som stiftere af virksomheden og de øverste chefer har vi ansvaret for udviklingen, driften og kvaliteten af den service, vi tilbyder. Vi synes, det er fair, at dette ansvar modsvares i vores løn,' skriver han i en mail til Ekstra Bladet.

Han oplyser samtidig, at lønningerne ikke er godkendt af de kommuner og regioner, der betaler gildet.

'Vi er en privat virksomhed, der bliver betalt et fast og kommunalt/statsligt fastlagt honorar for de services, vi yder til de mange borgere, der har brug for vores hjælp, som ikke skal godkendes af kommuner eller regioner.'

'Flere årsager'
Den normale timeløn til en handicaphjælper ligger omkring 130 kroner i timen.

Men interne dokumenter fra Handicapformidlingen viser, at flere af selskabets handicaphjælpere har tjent over 100.000 kroner på en enkelt måned.

'Det kan der være flere årsager til. Grundlæggende er det svært at se ud fra udtræk på en enkeltstående måned,' forklarer Søren Rynkebjerg om de skyhøje lønninger.

'Skal naturligvis have løn'
Af de interne dokumenter fremgår det også, at en lang række ansatte i virksomhedens administration har tjent fra 50.000 kroner og op til 85.000 kroner på en måned.

'Der er tale om konsulenter, der i perioder har haft flere opgaver – både i den daglige drift og i forhold til udvikling af vores virksomhed,' oplyser Søren Rynkebjerg.

- Kan du forstå, hvis man kan få den tanke, at kommunernes og regionernes penge var brugt bedre på andre ting end på de omtalte høje lønninger?

'Nej. De omtalte lønninger er fra en periode i vores virksomhed, hvor vi var færre medarbejdere (...) Og når vores medarbejdere påtog sig flere af disse opgaver, skulle de naturligvis have løn for det,' skriver Handicapformidlingens direktør og ejer.

Skovler offentlige millioner ind: Stenrig på handicappede

Ved du noget om sagen? Så kontakt Ekstra Bladets journalister her

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+