Amazon og Google leverer vilde regnskaber trods coronakrise

Alene Amazons omsætning er steget til 613 milliarder danske kroner i tredje kvartal. Apple slår også forventningerne

Følg Erhverv

Coronakrisen har fået stadig flere verden over til at handle online, og det kan ses i omsætningen hos e-handelsvirksomheden Amazon.

Internetgigantens omsætning er steget med 37 procent i tredje kvartal, viser regnskabet der er blevet offentliggjort torsdag aften.

Omsætningen er således steget til 96 milliarder dollar (613 milliarder danske kroner) sammenlignet med 69 milliarder dollar sidste år.

Amazon har dermed overgået forventninger for tredje kvartal, hvor analytikere havde ventet en omsætning på 92 milliarder dollar.

Også forventningen til omsætningen i fjerde kvartal får et nøk opad. Amazon venter at omsætningen de kommende måneder lægger sig mellem 112 og 121 milliarder dollar.

Google og Apple følger trop
Også Googles moderselskab Alphabet har haft vækst i salget i tredje kvartal, hvor der igen kom gang i forretningen trods den fortsatte covid-19 pandemi.

Indtægterne steg til 46,17 milliarder dollar (næsten 344 milliarder kroner) mod sidste års 40,5 milliarder dollar (godt 258 milliarder kroner).

Det skriver Reuters.

Griner hele vejen til banken

I samme ombæring slår Apple forventningerne for både omsætning og indtjening i årsregnskab, skriver Reuters. Det skyldes stigende salg af Mac-computere og tilbehør som AirPods.

Det har fået omsætningen til at stige med knap tre procent til 64,7 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 412 milliarder danske kroner.

Til gengæld har salget af iPhones skuffet, da det landede på 26,44 milliarder dollar, mens analytikernes forventning lød på 27,06 milliarder.

Amazon opretter 100.000 nye stillinger midt i coronakrisen

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind